Medicinsk leksikon

Hiv/aids

Beskrivelse af sygdommen

Hiv (Human Immunodeficiency Virus) er en virusinfektion, der angriber mennesker og nedbryder deres immunsystem.

Hiv overføres ved ubeskyttet sex, gennem indre kropsvæsker og ved blod til blod-smitte. For eksempel ved brug af eller ved uheld med urene kanyler, ved transfusion med et forurenet blod-produkt eller blod. Smitte fra mor til barn kan også ske under graviditeten, under fødslen og gennem modermælken.

Nogle hiv-smittede er mere smitsomme end andre, og det kan ikke på forhånd med sikkerhed afgøres, hvem der smitter meget, og hvem der smitter mindre, men der er påvist en sammenhæng mellem smitterisiko og mængden af virus i sæd og skedesekret. Det betyder, at en person i effektiv kombinationsbehandling er mindre smitsom, end en person, der ikke er i behandling.

Som det gælder for alle andre vira, har hiv ikke noget selvstændigt stofskifte. Hiv angriber derfor andre celler og udnytter deres stofskifte, især nogle af de hvide blodlegemer (T-hjælperceller eller CD-4-celler), som spiller en afgørende rolle i det normale immunforsvar.

Hiv-infektionen kan i starten have to forløb: Den smittede kan enten få influenza-lignende symptomer én til seks uger efter smittetidspunktet, eller have en "stum" infektion uden symptomer. Selvom den smittede ikke har symptomer, kan vedkommende stadig smitte andre.

Seks til 12 uger efter smittetidspunktet har de hvide blodlegemer produceret så mange antistoffer mod hiv, at de kan måles i blodet. Har man hiv-antistoffer i blodet, er man hiv-positiv. Den smittede vil herefter som regel føle sig rask i lang tid. Men infektionen er aktiv i kroppen, og der dannes hele tiden virus, som kan inficere og ødelægge nye blodceller.

Antallet af T-hjælperceller i blodet falder langsomt, og når immunforsvaret efter en årrække er tilpas svækket, begynder den smittede at få symptomer. Sygdommen kan udvikle sig yderligere, og den smittede får aids (Acquired Immune Deficiency Syndrome - på dansk "erhvervet immun defekt syndrom"). Uden behandling går der i gennemsnit ni år fra smittetidspunktet til udvikling af aids.

Aids er en tilstand, der opstår, fordi hiv-virus har ødelagt så mange CD-4-celler, at immunforsvaret ikke længere reagerer tilstrækkeligt på de små og store angreb af infektioner, som vi hele tiden bliver udsat for. Derfor viser der sig en række forskellige symptomer som for eksempel træthed, vægttab, gentagne luftvejsinfektioner (tuberkulose og lungebetændelse) og hudinfektioner, som ikke kan helbredes med almindelig behandling. Den smittede får feber, hævede lymfeknuder, diarré, sår i munden, svedeture og opblussen af infektioner, der har ligget i dvale i kroppen som for eksempel herpes simplex, toxoplasmose (haresyge) og herpes zoster (helvedesild). Ofte følger også en række andre sygdomme såsom kræft og demens.

Når en smittet dør af aids, er det i virkeligheden på grund af følgesygdommene. Der findes ingen vaccine mod hiv-aids, og sygdommene kan ikke helbredes, men er kronisk.

En lang række antiretrovirale stoffer (ARV) kan hæmme formeringen af hiv hos mennesker, og dermed forsinke udviklingen af aids. I dag anvendes en kombination af tre eller flere antivirale midler. Problemerne med behandlingen er, at virus efterhånden udvikler resistens mod de forskellige midler og bivirkningerne, der kan blive alvorlige.

Udbredelse
Hiv findes over hele verden, men er mest udbredt i de afrikanske lande syd for Sahara.

I 2006 levede der i hele verden omkring 40 millioner mennesker med hiv/aids, heraf 25 millioner i Afrika. Hvert år smittes over fire millioner mennesker med hiv, og hiv/aids-epidemien krævede i 2006 omkring tre millioner dødsfald.

Læger uden Grænsers indsats
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, havde som mål, at tre millioner af verdens hiv-smittede skulle være i ARV-behandling (antiretroviral-behandling) inden udgangen af 2005. Og "3 by 5" erklæringen understreger, at ARV-behandlingen og den tilknyttede kontrol og opfølgning er nødt til at være gratis for alle smittede i udviklingslandene. Målet blev ikke nået af flere årsager.

På trods af faldende priser på ARV-medicin dør mange af udviklingslandenes aids-patienter blandt andet, fordi de ikke har råd til den egenbetaling, som kræves for behandlingen. Og "3 by 5" erklæringen dokumenterer, at de krævede patientbetalinger udelukker et stort antal mennesker, at disse mennesker rammes meget hårdere af sygdommen - og desuden at mange dropper ud af deres behandling, hvilket kan føre til resistens over for medicinen.

Selv om det er lykkedes at udvikle en billig og effektiv ARV-medicin til behandling af voksne aids-patienter, er en billig medicin for børn endnu ikke udviklet. Og prisen for behandling af aids-syge børn er dyrere end behandling af voksne. MSFs' Adgang til Livsvigtig Medicin-kampagne arbejder på at påvirke politikere og medicinalindustrien til at opprioritere arbejdet med at udvikle en billigere aids-medicin til behandling af børn.

Forebyggelse og behandling hænger nøje sammen. Det viser erfaringerne fra MSF´s projekter. En af de mest effektive måder at forebygge på, er at vise, at der er mulighed for behandling.

Hvis man ved, at det at være hiv-positiv ikke er en dødsdom, opmuntrer det nemlig til at blive testet, hvormed spredning af sygdommen begrænses væsentligt. Det betyder også, at tabu omkring sygdommen nedbrydes, hvilket gør det langt nemmere at tale prævention - et af grundelementerne i forebyggelse.

MSF har for tiden over 100.500 mennesker i ARV-behandling i 32 lande: Benin, Burkina Faso, Burundi, Cambodja, Cameroon, Centralafrikanske Republik, Congo Brazzaville, den Demokratiske Republik Congo, Ecuador, Elfenbenskysten, Etiopien, Guatemala, Guinea, Indien, Kenya, Kina, Laos, Lesotho, Liberia, Malawi, Moldova, Mozambique, Myanmar, Nigeria, Peru, Rwanda, Sudan, Sydafrika, Thailand, Uganda, Zambia og Zimbabwe.

Af de 100.500 er 7.120 (7 procent) børn.  

En oversigt over MSF´s kronikker, debatindlæg og nyhedsartikler finder du ved at klikke her.