Medicinsk leksikon

 

Malaria

Foto: © Didier Ruef / pixsil.com

Beskrivelse af sygdommen
Malaria skyldes infektion med én af de fire plasmodium parasitter (P.falciparum, P.vivax, P.ovale og P.malariae), der overføres til mennesket af Anopheles myggen.

 

Stikker myggen et menneske, som har malariaparasitter i blodet, videreudvikles parasitterne i myggens tarm og spytkirtler og kan overføres til andre mennesker, næste gang myggen stikker. Hos mennesket føres parasitterne via blodet til leveren, hvorefter de går ud i blodbanen igen og inficerer de røde blodlegemer. Der går normalt mindst 10-15 dage fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud.

Plasmodium falciparum - også kendt som "den ondartede malaria" - er årsagen til langt de fleste dødsfald. De fleste falciparum-tilfælde opstår indenfor tre måneder efter smitten, mens vivax og ovale kan forekomme op til tre år efter. Malaria malariae (en sjælden godartet form), kan overleve i mennesket i op til 30 år, heldigvis uden at give større gener.

Selve malariaanfaldende kommer, når de røde blodlegemer sprænges og der frigives parasitter til blodet. Når tilstrækkeligt mange af blodlegemerne er inficeret med parasitter, får den smittede feber og kulderystelser, og en dårlig almentilstand med stærk utilpashed og hovedpine ligesom ved influenza. Diarré, kvalme og opkastninger følger ofte med.

Ved den ondartede form for malaria (falciparum) kan sygdommen udvikle sig med forskellige komplikationer: Lavt blodtryk, eventuelt chok, forgiftning med urinstof - når nyrerne svigter, blodmangel  og eventuelt blødninger. Hæmoglobinen (det røde farvestof og ilt-transporterende stof i blodet) udskilles i urinen, som derfor kan blive mørk, nærmest cola-farvet. Leveren påvirkes også med symptomer, der minder om smitsom leverbetændelse, og endelig kan ondartet malaria ramme hjernen og resten af centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper, lammelser og overgang til dyb bevidstløshed. En tilstand der hurtigt medfører døden.

Immunitet mod malaria udvikles kun langsomt og tabes hurtigt igen. I områder, hvor sygdommen findes naturligt hele året (endemiske områder), udvikles beskyttelse mod sygdomsudbrud i løbet af fire til fem år. Derfor er det især børn under fem år, som rammes af malaria, og som dør af sygdommen.

Sygdommens udbredelse
Hvert år er der mellem 300 og 500 millioner tilfælde af malaria i verden, og op mod en millioner mennesker dør af en malariainfektion. 90 procent af tilfældene forekommer i de afrikanske lande syd for Sahara, og mere end en million børn under fem år dør hvert år som følge af malaria i de områder.

 

Men sygdommen har også en betydelig indvirkning i Syd- og Mellemamerika og i Asien, der har omkring 21 millioner tilfælde om året. I Sydøstasien vurderer man, at 1,2 milliarder mennesker - eller 85 procent af den totale befolkning - bor i områder, hvor der er risiko for at blive smittet med malaria.

Tallene for Asien er som i Afrika desværre usikre, da man formoder, at kun ét ud af otte tilfælde bliver rapporteret. 

Læger uden Grænsers indsats
Hvis malaria-smittede i specielt de fattige lande overhovedet får nogen behandling, bliver den ofte givet for sent, eller den er virkningsløs.

 

Falciparum-parasitten har i store dele af verden udviklet modstandsdygtighed overfor de almindeligt brugte malariamidler som Klorokin og Sulfadioxin-Pyrimetamin (Fansidar). Selvom problemet med modstandsdygtighed har været kendt længe, og på trods af at WHO siden 2001 har anbefalet ACT-behandling (Artemisinin-based Combination Therapy), fortsætter nogle lande og organisationer med at uddele medicin, der oftest er virkningsløs.

Danmark er et af de førende lande indenfor malaria-forskning og kortlægning af malaria-modstandsdygtighed, og det er vigtigt at fastholde den position. Det kan vi blandt andet gøre ved at øge støtten til Den Globale Fond mod hiv-aids, tuberkulose og malaria, så Danmark kan hjælpe de lande, der er villige til at indføre ACT-behandling. Det er også vigtigt, at vi skynder på WHO´s proces for kvalitetskontrol af disse lægemidler. Men frem for alt, skal vi allerede nu give børnene en effektiv behandling.

 

En behandling som bør bestemmes af behov og virkning og ikke af pris. Derfor arbejder Læger uden Grænser (MSF) målrettet på at kunne tilbyde effektiv medicin til befolkninger i de fattige lande - blandt andet gennem vores "Adgang til Livsvigtig Medicin" kampagne. 

MSF har også været med til at starte "Drugs for Neglected Diseases-initiative" (DNDi), der leder efter nye stoffer til de sygdomme, der primært rammer fattige lande. DNDi har blandt andet været med til at udvikle et nyt, billigt og brugervenligt ACT-præparat.

I felten er MSF med i kampen mod malaria på mange fronter - lige fra at uddele myggenet til at rådgive sundhedsmyndighederne i de ramte lande om, hvilken behandling, der er den mest effektive.

MSF står også for uddannelse af lokalt sundhedspersonale i at stille den korrekte malaria-diagnose, så mennesker kommer hurtigere i behandling. Vi underviser befolkningen i malariaområder i, hvordan de undgår sygdommen og mindsker smitterisikoen ved blandt andet at uddele myggenet og insektgift og ved at gennemføre sprøjtning mod malaria-myggen.