Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
NyhedsartiklerPressemeddelelserArtikler om udsendteInterviewDebatRejsebreveMultimedieRapporterJournalenMedicinsk leksikon
Dengue feber
Diarré
Difteri
Ebola
Gul feber
Hepatitis
Hiv/aids
Kolera
Malaria
Marburg
Meningitis
Mæslinger
Stivkrampe
Sovesyge
Trachoma
Tuberkulose
Tyfus
Underernæring
Leishmaniasis (kala azar)
Vesico-vaginal fistula (VVF)

Månedligt nyhedsbrev


Her arbejder vi

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Medicinsk leksikon

 

Sovesyge


Foto: © Roger Job

Afrikansk sovesyge skyldes en parasit, som overføres til mennesker af tsetsefluen. Parasitten medfører en infektion, der i værste tilfælde medfører døden. I et fremskredent stadie af sygdommen rammes centralnervesystemet, der gør den smittede dybt bevidstløs – heraf navnet ’sovesyge’.

 

Symptomer
Der er to slags parasitter, som giver forskellige sygdomsforløb. Den ene - Trypanosoma brucei gambiense – giver en infektion, som kan strække sig over adskillige år, mens den anden
parasit - Trypanosoma brucei rhodesiense - udvikler sig hurtigere som en voldsom akut febersygdom.

 

Der kan komme en lokal infektion på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der hævede, ømme lymfeknuder og dårlig almentilstand med feber, muskel- og ledsmerter og i nogle tilfælde også udslæt. I løbet af sygdomsperioden vil infektionen også nå hjernen, hvilket medfører forvirring, omvendt døgnrytme, demens og kramper. Den smittede bliver tiltagende mentalt svækket. Når centralnervesystemet er meget påvirket, kan den smittede ikke helbredes og dør til sidst - eventuelt som følge af andre infektioner.

 

Behandling
Der findes ingen vaccine eller nogen anbefalelsesværdig medicinsk forebyggelse, da de kendte midler er relativt giftige.  Indtil 2009 var den eneste behandling af sygdommen i et fremskredent stadie et over 20 år gammelt og meget giftigt stof, som slog mellem tre og 10 procent af patienterne ihjel.

 

En ny kombinationsbehandling blev introduceret i slutningen af 2009, hvilket er et stort fremskridt. Men denne behandling kræver fortsat mindst 10 dages hospitalsindlæggelse, som ikke er muligt overalt.  Der er derfor fortsat stort behov for yderligere forskning og udvikling af bedre diagnose- og behandlingsmetoder.

Mark Scott-Fleming, arbejder som læge for Læger uden Grænser i Markounda i den Centralafrikanske Republik. Han forklarer her, hvorfor sovesyge er et problem.

Udbredelse
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kunne i sommeren 2010 annoncere, at antallet af nye tilfælde af sovesyge for første gang i 50 år var kommet under 10.000. I 2009 havde man fået rapporter om 9.877 nye tilfælde sammenlignet med 17.600 i 2004. Det er en glædelig udvikling, men det bør understreges, at det faktiske omfang af sygdommen er ukendt, blandt andet fordi diagnosemetoden ikke er tidssvarende. Patienter, som mistænkes at være smittet, skal have taget en rygmarvsprøve for at man kan fastslå, hvilket stadie af sygdommen de befinder sig.

 

Læger uden Grænsers indsats
Læger uden Grænser har mobile lægehold, der finder de smittede og foretager laboratorietests. Patienter skal nøje overvåges og behandles med medicin. Læger uden Grænser sørger for at etablere behandlingscentre, hvis der ikke i forvejen findes lokale klinikker, og oplære lokalt personale.

 

Læger uden Grænser har sovesyge-projekter i Den Demokratiske Republik Congo, Den Centralafrikanske Republik, Tchad og Uganda, som tidligere har været hårdt ramt af udbrud.
I de seneste 25 år har Læger uden Grænser behandlet næsten 50.000 patienter med sovesyge, og vi er fortsat en af de førende medicinske organisationer til at bekæmpe nye udbrud.

 

Læs mere

 

Sidst opdateret: 21. jun 2011


 
Støt nu



Læs mere om sovesyge
Medicinsk leksikon
 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000