Beskrivelse af VVF

Foto: © MSF
Vesico-vaginal fistula (VVF) er et opstået hul mellem skeden og blæren eller endetarmen, der betyder, at kvinden ikke kan holde på urin og afføring.
VVF medfører betændelse i huden og opløsning af hud og væv i endetarm og skede som følge af den ukontrollable urin og afføring. I ekstreme tilfælde kan urinrøret, blæren og skedevæggen komplet ødelægges.
VVF opstår oftest som følge af, at et barn sidder fast under en kompliceret og langvarig fødsel. Livmoderen kan enten revne, eller barnets hoved trykke på blære, vagina og rectum, hvilket forårsager VVF. VVF rammer oftest helt unge kvinder/piger, som føder for første gang og endnu ikke er udvoksede.
VVF kan også opstå, hvis en operation i forbindelse med graviditeten er mislykkedes eller ved grove forsøg på at fremprovokere abort.
Desuden kan grov og gentagen voldtægt og kvindelig omskæring medføre VVF. I flere lande, primært i Afrika, er voldtægt så almindelig, at mange kvinder og piger specielt med omskæring (infibulation), får VVF,
Udover de fysiske symptomer skaber VVF akutte, alvorlige sociale problemer. På grund af den ukontrollable urin, afføring og lugten, der følger med, bliver kvinderne som oftest udstødt af deres mand og samfundet.
VVF's udbredelse
VVF er udbredt i Afrika, men eksisterer også i Sydamerika for eksempel Columbia, som er katolsk, og hvor abort og prævention derfor er illegalt.
Det skønnes, at flere end to millioner kvinder i Afrika lever med VVF, og der er over 100.000 nye tilfælde hvert eneste år.
Fattigdom og kønsdiskrimination, især inden for familien resulterer i underernæring og nedsat fysisk udvikling - især af piger. I samfund, hvor tidligt ægteskab er normen, bliver mange piger gravide i de tidlige teenageår, inden bækkenet er fuldt udviklet. Disse piger har en høj risiko for at få en kompliceret fødsel, der kan medføre VVF eller døden for pigen.
Farerne ved tidlig graviditet er ofte ikke kendte, og fødsler med høj risiko opdages derfor ikke i tide. Hvor der eksisterer information om nødvendigheden af kvalificeret hjælp under graviditeten og fødslen, har mange kvinder i landområder alligevel ikke adgang til lægehjælp, basal sundhedshjælp eller obstetrisk pleje.
Fysisk isolation eller mangel på transportmuligheder kan også være årsager til, at man ikke får hjælp. Ligesom betaling for lægehjælp betyder, mange kvinder er afskåret fra kostbare operationer som kejsersnit.
Forekomsten af VVF er høj i områder, hvor der er stor fattigdom, hvor uddannelsesniveauet er lavt eller ikke-eksisterende for piger/kvinder, hvor dødsfald i forbindelse med fødsler er almindelige og børnedødeligheden høj.
Behandling
Når skaden er sket, er en ofte meget kompliceret operation den eneste behandlingsmulighed. Kun i de seneste år har der været fokus på problemet. Flere centre er opstået: Fistula Hospital i Addis Ababa, Etiopien og Babba Ruga Fistula Hospital, Katsina i Nigeria.
MSF har nu også taget problemet op med flere programmer, først og fremmest som træningsprogrammer i operations-teknikken (training of trainers).
Efter operationen er det nødvendigt, at kvinden i cirka 14 dage har urin-kateter, så sårene kan hele i ro. Efter omkring to uger undersøger man, om kvinden tisser normalt, eller om der er brug for yderligere operation.
Skaden kan imidlertid forhindres, hvis kvinden/pigen har adgang til lægehjælp før, under og efter fødslen. Desuden kan prævention eller abort naturligvis forebygge skaden.
Læger uden Grænsers indsats
Læger uden Grænser (MSF) har behandlet eller behandler VVF i Sierra Leone, Nigeria, Etiopien, Elfenbenskysten, Angola, Liberia, Congo, Rwanda og Colombia. mødresundhed og fødselshjælp indgår desuden i mange af MSF's projekter verden over.