Hvorfor arbejde med specifikt med kvinder?
Kvinder er stærke. Over alt i verden er de familiernes drivkraft, og særligt i nødsituationer er deres rolle vital. Men kvinder er samtidig sårbare. De har særlige behov og sundhedsproblemer for eksempel i forbindelse med graviditet og fødsel.
| Se også |
|
Sådan hjælper Læger uden Grænser
MSF's gender-gruppe
Nyhedsjournalen: Knuste kvinder
|
Der sidder millioner af kvinder i Læger uden Grænsers venteværelser i hele verden med sundhedsproblemer, der rammer dem, fordi de er kvinder.
Læger uden Grænser er vidne til kvindernes unikke og svære situation i katastrofeområder, hvor deres særlige behov ofte bliver overset.
For eksempel er seksuelle overgreb en del af hverdagen i krigs- og konfliktområder. Her bruges voldtægt som våben og selv afslutningen på en krig betyder sjældent, at overgrebene stopper.
Voldtægt er et lige stort problem i konflikt og post-konflikt lande.
Voldtægt og seksuel vold er grusomme, ondskabsfulde gerninger, der kræver større opmærksomhed og handling, så seksuelle overgreb kan forebygges og forhindres verden over.
MSF’s gender-gruppe
MSF’s gender-gruppe er en arbejdsgruppe, der består af tidligere udsendte
med erfaring og interesse for kønsrelaterede problematikker med særlig fokus
på kvinder.
Gruppen fokuserer på emner som fistler i underlivet, kønsbaseret
seksuel vold, kvindelig omskæring og kvinders sundhed i forbindelse med
graviditet og fødsel.
Arbejdsgruppens primære opgaver er at følge med i den seneste udvikling
inden for området, rådgive MSF i Danmark og at oplyse offentligheden om
ovennævnte emner.
Gender-gruppen har blandt andet holdt talrige foredrag om kønsbaseret
seksuel vold, deltaget aktivt i den offentlige debat samt rådgivet den
danske regering i forbindelse med udarbejdelse af en dansk handlingsplan for
FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.
Kontaktperson: Merete Engell