Hvad laver vi

Underernæring: Stadier af fødevarekriser

Fødevaresikkerhed betyder en husholdnings evne til at skaffe den mad, der skal til for at imødekomme de ernæringsmæssige behov hos alle medlemmer af husstanden, enten ved egenproduktion eller ved køb.

Fødevaresikkerhed afhænger af, hvorvidt der findes mad nok, om den er tilgængelig, og om man har råd til at købe den. Den afhænger også af, hvorvidt maden kan anvendes, hvilket igen afhænger af, om man har adgang til brænde, køkkenredskaber og vand.

Fødevareusikkerhed
Fødevareusikkerhed betyder, at en befolkning ikke har vedvarende adgang til tilstrækkelig mad til at imødekomme de ernæringsmæssige behov.

Fødevareusikkerhed er som regel midlertidig: Husstande er generelt i stand til at genoptage en stabil tilværelse, når fødevaresituationen er forbedret.

MSF´s kriterium for fødevareusikkerhed er, at der dør ærre end et barn under fem år per 10.000 børn.

Fødevarekriser
I situationer, hvor der ikke optræder en konflikt, kan fødevarekriser være opstået af en gradvis forringelse af adgangen til mad, forårsaget af længerevarende eller gentagne tørker, oversvømmelser, omfattende epidemier blandt dyr eller økonomisk krise.

Se også

Sult koster fem millioner menneskeliv om året Hvorfor fødevarekriser opstår Sådan hjælper MSF   MSF's ernæringsgruppe MSF´s medicinske leksikon   Nyhedsjournalen: En ny chance   Fotoserie fra Niger   Fakta om underernæring (pdf 365 KB)

I konfliktsituationer kan samfund opleve en pludselig indskrænkning af adgangen til mad på grund af flugt, ødelæggelse eller udplyndring af fødevarelagre og kvægbeholdning samt usikkerhed ved at opsøge markeder.

Under sådanne omstændigheder tyer mennesker til overlevelsesstrategier som for eksempel at reducere antallet af daglige måltider eller spise mad, der ellers ikke ville være en del af deres ernæring, så som blade, bark og rødder.

Man kan være tvunget til at sælge ud af de ejendele, der er afgørende for at opretholde livet, som oftest kvæg. Når dette stadium er nået, er det svært at vende tilbage til et normalt liv, da den fremtidige mulighed for at producere er forsvundet.

Hvis situationen forværres yderligere, styrter samfundsstrukturerne sammen. Uddannede mennesker, inklusiv sundhedspersonale, udvandrer, så der bliver mindre støtte til de ikke-produktive medlemmer af en husstand, som ældre og handicappede. Der sker en forhøjet marginalisering af ikke-produktive mennesker, som forældreløse og tiggere.

Når der dør flere end ét barn under fem år om dagen per 10.000 børn, definerer MSF situationen som en fødevarekrise, og når tallet er to eller flere børn, er det en alvorlig fødevarekrise.

Hungersnød
Hungersnød er en absolut mangel på mad, som berører en stor befolkning i en lang periode. Der findes meget få situationer i dag, hvor hungersnød alene skyldes en ´naturkatastrofe´. Tørke, oversvømmelse og andre miljømæssige faktorer kan føre til mangel på mad, men der er næsten altid menneskelige kræfter involveret samtidig, som krig, en ustabil politisk og økonomisk situation og fordrivelse af befolkninger.

Under en hungersnød er mennesker nødlidende og har ikke længere nogen overlevelsesstrategi at falde tilbage på. Folk forlader ofte deres hjem for at lede efter mad Under en hungersnød er utilstrækkelig ernæring og ringe sundhedspleje de hyppigste dødsårsager for alvorligt og moderat underernærede mennesker. En almindelig indikator for hungersnød er, at dødstallet er højt blandt voksne såvel som børn.

Ordet ´hungersnød´ har mange følelsesmæssige og politiske undertoner, og i løbet af de seneste årtier har der da også været en omfattende debat i gang blandt internationale nødhjælpsorganisationer og organer om den præcise definition. Debatten fortsætter i dag.

Der er tale om hungersnød, når der dør fem børn eller flere under fem år per 10.000 børn.


/ls