| Dato/Begivenhed | |
| 23. maj 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 13. jun 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 11. jul 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF |
Principperne:
1. Lægelig hjælp først
2. Témoignage (vidnesbyrd) - et uundværligt aspekt
3. Respekt for lægelig etik
4. Sikring af Menneskerettighederne
5. Ideal om uafhængighed
6. Et grundlæggende princip: Upartiskhed
7. En neutral indstilling
8. Pålidelighed og gennemsigtighed
9. En organisation af frivillige
10. At arbejde som en forening
Praktiske regler for organisationens drift:
1. Organisation og beslutningstagning
2. Non-profit
3. Forvaltning af ressourcer
4. Økonomisk kontrol og åbenhed
Principperne
Læger uden Grænser (MSF) blev grundlagt med det formål at bidrage til beskyttelse af liv samt lindring af lidelser ud fra en fundamental respekt for menneskelig værdighed.
MSF yder assistance til befolkninger i nød og arbejder for at hjælpe dem med at genvinde kontrollen over deres fremtid.
1. Lægelig hjælp først
MSF's assistance er først og fremmest lægelig. Den består primært i at yde helbredende og forebyggende hjælp til befolkninger i nød - hvor de end måtte befinde sig. I tilfælde, hvor dette ikke er nok til at sikre en befolknings overlevelse (for eksempel i visse ekstreme katastrofesituationer), anvender MSF også andre midler - såsom at forsyne de nødlidende med vand, sanitet, føde, husly og lignende.
Hjælpen udføres først og fremmest i kriseperioder, hvor et politisk system er blevet ustabilt, og hvor befolkningens overlevelse er truet.
2. Témoignage (vidnesbyrd) - et uundværligt aspekt
Hensigten med 'témoignage' er at forbedre situationen for befolkninger i nød. Det gennemføres i praksis via:
I ganske særlige tilfælde kan det være en fordel for ofrene, at MSF-frivillige yder hjælp uden offentlig omtale. I andre situationer vælger vi at fordømme de ansvarlige, selv om det kan betyde, at vi må undlade at yde hjælp. Dette gælder for eksempel, hvis der bliver manipuleret med den humanitære indsats.
3. Respekt for lægelig etik
Alle MSF-missioner overholder alle principperne i lægeløftet, især pligten til at yde hjælp uden at forårsage skade, hverken på enkeltindivider eller grupper. Alle nødstedte personer bliver hjulpet med medmenneskelighed, upartiskhed og respekt for den lægelige tavshedspligt.
I andre henseender sikrer dette etiske hensyn, at ingen bliver straffet for at udøve lægelige aktiviteter, der er i overensstemmelse med det professionelle etiske kodeks - uanset omstændighederne eller modtageren af hjælpen.
Endelig må ingen tvinge mennesker, som udfører lægelige aktiviteter, til gerninger eller indsatser i strid med det professionelle etiske kodeks eller international lovgivning.
4. Sikring af Menneskerettighederne
MSF tilslutter sig Menneskerettighedsprincipperne og international lovgivning. Dette omfatter anerkendelsen af:
5. Ideal om uafhængighed
MSF's uafhængighed er frem for alt en åndelig uafhængighed, hvilket er forudsætningen for uafhængige analyser og handlinger. Uafhængigheden sikrer muligheden for frit at vælge indsatsområder samt varigheden af og midlerne til projekterne. MSF's princip om, at minimum 50 procent af de insamlede midler skal komme fra private bidragsydere, er med til at sikre organisationens uafhængighed af stater og regeringer.
Uafhængigheden fungerer både på organisationsniveau og hos de enkelte frivillige:
6. Et grundlæggende princip: Upartiskhed
Upartiskhed er fundamental for MSF's mission og er uløseligt forbundet med indsatsens uafhængighed. Upartiskhed defineres ud fra principperne om ikkediskrimination og afstemthed:
7. En neutral indstilling
MSF vælger ikke side i væbnede konflikter, og på den måde fastholder organisationen neutralitetsprincippet. I ekstreme tilfælde, hvor frivillige er vidne til massive krænkelser af menneskerettighederne, kan MSF dog ty til fordømmelse som en sidste udvej for at hjælpe den befolkning, vi yder bistand til. Det sker i tilfælde, hvor almindelig assistance vil være forgæves, hvis krænkelserne varer ved. Af denne grund opgiver MSF her den ellers ufravigelige overholdelse af neutralitetsprincippet og udtaler sig åbent for at standse undertrykkelsen og forbedre situationen for disse befolkninger.
8. Pålidelighed og gennemsigtighed
Når MSF står over for befolkninger i nød, har vi en forpligtelse til at mobilisere og udvikle deres egne ressourcer.
Da MSF efterstræber størst mulig kvalitet og effektivitet. Organisationen er forpligtet til at optimere anvendelsen af de økonomiske og menneskelige ressourcer ved direkte at kontrollere fordelingen af bistand samt at evaluere dens virkninger regelmæssigt.
MSF påtager sig ansvaret for tydeligt og gennemsigtigt at gøre rede for organisationens handlinger såvel til modtagerne af ydelserne som til donorerne. Samtidig har MSF et princip om, at minimum 80 procent af de indsamlede midler skal gå direkte til nødhjælpen - og dermed anvendes højst 20 procent til administration, information og fundraising.
9. En organisation af frivillige
MSF er en organisation baseret på frivillighed. Dette begreb indebærer først og fremmest:
Frivillighedsprincippet er afgørende for at kunne bevare modstandsdygtighed over for kompromiser, ufleksible rutiner og institutionalisering.
10. At arbejde som en forening
Hver enkelt frivilliges engagement i MSF indebærer mere end blot fuldførelsen af en mission. Der forudsættes, at man overholder MSF's fundats (charter) og principper. Og det forventes, at man tager aktiv del i foreningslivet.
Inden for MSF's forskellige repræsentative strukturer er de frivilliges deltagelse baseret på princippet om, at alle medlemmer gælder som én stemme. Dette sikrer, at organisationen fungerer på foreningsbasis.
MSF bestræber sig også på hele tiden at tiltrække nye frivillige for at bevare spontaniteten og nytænkningen.
Koblingen mellem MSF's opbygning som forening og princippet om frivillighed muliggør en stor grad af åbenhed og plads til kritik - både internt og i forhold til de samfund, vi fungerer i.
Praktiske regler for organisationens drift
1. Organisation og beslutningstagning
MSF består af 19 nationale afdelinger knyttet sammen i et Internationalt Råd.
De fleste af medlemmerne er frivillige, som arbejder eller har arbejdet for MSF. De udgør hver afdelings generalforsamling, og de vælger en bestyrelse, hvis medlemmer hovedsagelig er læger eller andet sundhedspersonale. Næsten alle er ulønnede.
Bestyrelsen udnævner direktionen. Ydermere garanterer bestyrelsen overholdelsen af MSF-principperne, sikrer at de vedtagne beslutninger på generalforsamlingen bliver udført, og overvåger organisationens drift.
2. Non-profit
Hver afdeling er baseret på non-profit princippet.
Princippet om uegennytte er en del af hele MSF-personalets engagement. I arbejdet for MSF er personalet ikke berettiget til andet vederlag end løn eller godtgørelser fra organisationen, dens afdelinger, leverandører eller andre personer og lovgivningsorganer, som organisationen har tilknytning til. MSF har bevidst valgt at have et begrænset omfang af lønnede stillinger. Det ansatte personales lønniveau er lavere end i tilsvarende sektorer på arbejdsmarkedet, og der er ubegrænset offentlig indsigt i alle lønninger.
Hensigten med MSF's økonomiske reserver er at sikre en jævn arbejdsgang i organisationen og gøre det muligt for organisationen hurtigt at kunne reagere på nødsituationer og perioder med underskud. De vil under ingen omstændigheder blive brugt til langsigtet likviditetsophobning. Af samme grund overskrider reserverne, inklusiv ejendomsbesiddelse, aldrig de årlige driftsudgifter.
3. Forvaltning af ressourcer
Mindst halvdelen af MSF's globale indtægter skal komme fra privat finansiering.
MSF udfører selv operationer for nødstedte befolkninger uden mellemled, og minimum 80 procent af organisationens ressourcer er afsat udelukkende til de konkrete nødhjælps-operationer.
MSF holder en løbende og direkte kontrol med driften af projekterne.
De midler, som MSF modtager, fordeles, som organisationen finder det mest nyttigt i overensstemmelse med dens principper. Hvis en donor ønsker sin donation anvendt til et specifikt projekt, kan MSF dog vælge at respektere dette ønske.
4. Økonomisk kontrol og åbenhed
Brugen af MSF's midler bliver regelmæssigt kontrolleret. Derudover offentliggør hver afdeling de reviderede regnskaber.
Forskellige kategorier af udgifter bliver tydeligt angivet i regnskaberne, så de klart viser brugen af midlerne. Det er derfor let at skelne mellem udgifter til indsatser i felten og udgifter til administration, information og fundraising.
Regnskaberne bliver offentliggjort og er tilgængelige via hjemmesiden og andet informationsmateriale.