| Dato/Begivenhed | |
| 23. maj 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 13. jun 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF | |
| 11. jul 2012 Information meeting in Copenhagen about working abroad with MSF |
![]() Foto: © Anna Surinyach |
Sygdommen chagas er en af de største dræbere i Nord-, Syd- og Centralamerika og Bolivia er det hårdest ramte land.
Hvis ikke den behandles tidlige, kan chagas forårsage hjerte-karsygdomme, mave-tarm- eller neurologiske problemer senere i livet. Diagnosen er kompliceret, og det bolivianske sundhedsministerium har ikke de nødvendige økonomiske eller menneskelige ressourcer til at diagnosticere og behandle sygdommen over hele landet.
Ministeriet fokuserer på at behandle unge mennesker med chagas, da behandlin-gen er meget mere effektiv på børn. For børn under 10 år er chancen for at blive kureret næsten 100 procent, hvorimod en voksens chance kan være mindre end 50 procent. Børn er også mere tilbøjelige end voksne til at lide af de mere al-vorlige følger af chagas.
Chagas-behandlingsprogrammer
I Cochabamba-distriktet driver Læger uden Grænser gratis chagas-programmer, som en integreret del af de centre, der yder sundhedspleje i landområderne. Læger uden Grænsers personale diagnosticerer og behandler voksne, men deres primære mål er børn under 15 år og kvinder under 45. Kvinder i denne aldersgruppe prioriteres for at undgå risikoen for at de giver parasitten videre til barnet, hvis de skulle blive gravide. Bivirkningerne fra medicinen forhindrer kvinder med chagas i at blive behandlet mens de er gravide eller ammer, så de overvåges og behandles så snart de er færdige med at amme. I 2010 begyndte flere end 1300 patienter behandlingen.
Udbredelsen af Chagas blandt fødedygtige kvinder er 70 procent i visse dele af Narciso Campero-provinsen i Cochabamba, og rejsen til et sundhedscenter kan være vanskelig. Læger uden Grænsers personale screener folk for chagas og yder behandling i 26 landområder samt på hospitaler i Aiquile, Pasorapa og Omereque. I 2010 fik flere end 1.450 mennesker diagnosen chagas og 908 startede behandling.
I Cochabamba arbejder Læger uden Grænser i 18 sundhedscentre, hvor chagas er integreret i almen sundhedspleje. I 2010 var der 1.085 bekræftede tilfælde af Chagas og 436 startede behandling. Sundhedsministeriet overtager projektet i 2011.
Øget bevidsthed og forebyggelse af chagas
Udover diagnosticering og behandling arbejder Læger uden Grænser også med forebyggelse. Chagas overføres mellem mennesker af vinchucabillen, og det er vitalt at forhindre billerne at inficere patienter, der allerede har afsluttet deres behandling igen. Siden midten af 2009 har Læger uden Grænser uddannet patien-ter i at undersøge om de har vinchucabiller i deres hjem. Læger uden Grænser tilbyder træningen i landsbyer og behandler patienter for sygdommen.
En anden del af Læger uden Grænsers bevidsthedskampagne er “Chagasbussen”, der kørte fra Altiplano-regionen til det østlige lavland gennem Chaco-ørkenen og de centrale dale. Holdet ombord på bussen informerede folk om forebyggelse og opfordrede dem til at blive testet og behandlet. De informerede også, således at folk kunne fortælle videre om sygdommen og dens spredning til andre i deres lokalsamfund. Desuden er der blevet oprettet tre patientgrupper i Aiquile, Cocha-bamba og Santa Cruz, der skal udbrede viden og opmærksomhed om chagas.
I maj 2010 indførte Verdenssundhedsorganisationens, WHO, generalforsamling en resolution vedrørende kontrol og udryddelse af chagas, der indeholdt flere trin, der var anbefalet af Læger uden Grænser: integration af diagnose og behandling af chagas hos læger og på hospitaler, en styrkelse af behandlingen i lande hvor sygdommen er naturligt forekommende og udbredelse af forskning i kontrol af chagas for at fremme udviklingen af en brugbar og lettilgængelig kur. De fremskridt på internationalt niveau burde tilskynde forbedringen af pleje og behandling for de millioner af mennesker, der er smittet med chagas.
Læger Uden Grænser har arbejdet i Bolivia siden 1986.
Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

Bolivia
Indbyggere: 9,8 mio. Forventet levealder: 68 år Børnedødelighed: 54 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år MSF medarbejdere i 2009: 49 MSF har arbejdet i Bolivia siden 1986 Kilder: MSF og WHO. |
| Mere |