Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Darfur


Følgende er fra vores internationale aktivitetsrapport fra 2008. Teksten opdateres årligt.

 


Foto: © Mathilde Berthelot / MSF

Læger uden Grænser har været i den sudanske region Darfur med medicinsk og humanitær hjælp siden 2003. På det tidspunkt begyndte regeringsstyrker og allierede militser at bekæmpe oprørsgrupper, der ønskede større selvstændighed for den regnfattige region.

 

Siden konfliktens begyndelse er den politiske og sikkerhedsmæssige situation blevet mere og mere indviklet. De forskellige væbnede grupper er blevet splittet, og det har skabt grundlag for endnu flere tilfælde af vold og usikkerhed. Chikane fra væbnede grupper, udbredt lovløshed og kampe mellem nomadestammer har tvunget flere mennesker på flugt.  

 

I 2008 var Darfur stadig mål for en af de største humanitære hjælpeoperationer i verden. Mere end 80 organisationer og 15.000 hjælpearbejdere – heraf 2.000 fra Læger uden Grænser – yder hjælp her, hvor en anslået tredjedel af befolkningen er på flugt. På trods af denne store indsats er hundredetusinder af mennesker stadig afskåret fra hjælp.

 

 Indsatsen i Darfur i tal:

Fra 2003 indtil april 2009 har Læger uden Grænser:

 

- behandlet mere end tre millioner patienter ambulant
- haft 60.000 indlæggelser
- ydet 225.000 fødselsforberedende konsultationer
- forestået flere end 10.000 fødsler
- foretaget flere end 12.000 operationer
- ydet psykologisk hjælp til 20.000 mennesker.

Tusinder flere risikerer at blive afskåret fra hjælpen på grund af ustabile frontlinjer, skiftende alliancermellem væbnede grupper, målrettede angreb på hjælpearbejdere og stadig flere restriktioner fra regeringens side for omfanget af hjælpearbejdet.

 

Usikkerhedens udfordringer
Sikkerhedssituationen forværredes gennem hele året. En militær offensiv i februar ved Seleia i det vestlige Darfur efterlod 300 døde og fik 10.000 til at flygte ind i nabolandet Chad. Læger uden Grænser havde forladt Seleia før angrebet fandt sted og kunne vende tilbage en måned senere med behandling via mobile klinikker.

 

I august måtte Læger uden Grænser forlade flere projekter i det nordlige Darfur efter flere angreb på vores stab: Tawila, hvor 35.000 mennesker var samlet i tre lejre siden august 2007, og Shangil Tobaya hvor Læger uden Grænser ydede medicinsk hjælp til 28.000 flygtninge og til cirka 5.000 mennesker i de omkringliggende landsbyer.      

 

Læger uden Grænser måtte også evakuere sit personale fra Kaguro projektet i Jebel Si i midten af september under regeringens luftangreb. Holdet kunne dog vende tilbage 10 dage senere.

At forlade – om end midlertidig – så mange mennesker uden muligheder for behandling er en meget svær beslutning, men uden et minimum af garantier for hjælpearbejdernes sikkerhed er der ikke andre muligheder.

 

Sidst opdateret: 18. nov 2009


 
Støt nu

Darfur

Tal for hele Sudan: 

Indbyggere: 37,7 mio.

Forventet levealder: 60 år

Børnedødelighed: 89 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2008: 3.240

MSF har arbejdet i Sudan siden 1979

Kilder: MSF og WHO
Mere


Læs mere om Darfur
Tema
 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000