Hvor arbejder vi

Filippinerne

Følgende er fra vores internationale aktivitetsrapport fra 2008. Teksten opdateres årligt.

Foto: © Andrew Caballero-Reynolds

Efter at fredsforhandlingerne mellem den filippinske regering og oprørsbevægelsen Moro Islamic Liberation Front (MILF) brød sammen i august 2008 blev stridighederne genoptaget på dele af den sydfilippinske ø Mindanao. De pludselige kampe fik hundredtusinder af indbyggere til at flygte. Den urolige periode varede i fem måneder og mange af flygtningene havde på grund af ødelæggelserne intet sted at vende tilbage til, fordi deres landsbyer var blevet brændt ned til grunden.

Nogle søgte tilflugt hos værtsfamilier, selvom mange af disse allerede nærmede sig grænsen for deres egen formåen. Andre internt fordrevne boede i midlertidige tilflugtssteder i nærliggende skove eller langs vejene, og nogle fandt ly i regeringens evakueringscentre. Læger uden Grænser har bidraget med lægehjælp, rent vand og sanitet til internt fordrevne personer i region XII og ARMM (den selvstyrende del af muslimske Mindanao).

Derudover har Læger uden Grænser bidraget med personale og medicin til lægeklinikker med en stor tilstrømning af nye patienter. I byen Datu Piang voksede indbyggertallet eksempelvis fra 42.000 til 82.000 i løbet af få måneder, hvilket affødte en stor tilstrømning til de lokale lægeklinikker.

Læger uden Grænser stod også i spidsen for 10 mobile sundhedsklinikker, der skulle hjælpe de internt fordrevne personer og udførte godt 3.000 lægekonsultationer. De fleste af de sygdomme, folk søgte behandling for, havde direkte forbindelse til deres hårde levevis - infektioner i luftvejene forårsaget af at sove udendørs og diare forårsaget af at drikke forurenet vand.