Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkolerBliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Hvor arbejder vi

 

Sydafrika



Foto: © Kenneth M Tong
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, skønner, at 5,7 millioner mennesker lever med hiv i Sydafrika, hvilket udgør cirka 17 procent af hiv-smittede i hele verden.

 

Hiv/aids og tuberkulose
I samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder driver Læger uden Grænser et kombineret hiv- og tuberkulose-behandlingsprogram i Khayelitsha, som er et slumområde i udkanten af Cape Town.

Slumområdet har den højeste udbredelse af hiv/aids i hele landet. 71 procent af de hiv-patienter som Læger uden Grænser tilser, er også smittet med tuberkulose. Projektet har været i gang siden 1999, og henover årerne har projektet dokumenteret fremragende resultater ved at integrere behandlingen af hiv og tuberkulose. Den livsforlængende antiretrovirale behandling (ARV) blev introduceret i 2001, og siden er flere end 17.650 patienter i Khayelitsha kommet i gang med behandlingen.

 

I løbet af de 12 år, som projektet har eksisteret, har Sydafrika totalt ændret holdning til hiv/aids problematikken. Samarbejdet med lokale og nationale sundhedsmyndigheder og et tæt forskningspartnerskab med universitetet i Cape Town har hjulpet til med at fremme sagen i en positiv retning. Civile grupper i samfundet og et aktivt lokalmiljø har alle hjulpet til med at reducere det negative stempel, der ofte følger med hiv/aids. Samtidig har de hjulpet med at fremme opmærksomheden i offentligheden, opfordret til debat og bragt håndgribelig forandring i den nationale sundhedspolitik.

 

Læger uden Grænser kan sammen med sundhedsministeriet og lokalsamfundet i Khayelitsha i 2011 markere 10-året for både gratis ARV-behandling og en ny samfundsbaseret plejemodel skabt i Læger uden Grænsers projekter. Arbejdet her har haft stor betydning på lokalt, nationalt og globalt plan.

 

Støttegrupper
Læger uden Grænsers lokale støttegrupper for mennesker med hiv og multiresistent tuberkulose og støttegrupper for unge, har gjort stor gavn. Grupperne, der består af folk med de samme problemer i samme lokalområder, har kunnet hjælpe hinanden med at mindske følelsen af stigmatisering, med at finde fælles trøst og med at overholde det til tider komplekse behandlingsprogram.

 

Samtidig opfordres de unge til både ansvarlighed over for deres individuelle behandling og til at have det sjovt. På Zip Zap Cirkus-skolen, som er blevet til i et samarbejde mellem Læger uden Grænser, Zip Zap Cirkus, Cirque du Soleil og andre, lærer hiv-smittede børn om holdarbejde, ansvar, samfundet og kreativitet. De har det sjovt samtidig med, at de får nye kompetencer og gør dem bedre i stand til at overholde deres ARV-behandling. (Se video fra Zip Zap Cirkus-skolen)

 

Overlevelsesflygtning
Udtrykket overlevelsesflygtning blev skabt til at betegne mennesker, som forlader deres hjemland, ikke alene for at opnå bedre økonomiske vilkår, men også for at undslippe omstændigheder, der truer deres eksistensvilkår; økonomisk fallit, et ikke-fungerende sundhedssystem, konflikter og usikkerhed, eller seksuel- og kønsbaseret vold.

 

Igennem årerne er millioner af mennesker kommet til Sydafrika for at få et bedre liv. Rejsen er ikke uden problemer, og selv efter de er kommet til Sydafrika, kan de komme ud for voldsomme fremmedfjendske angreb. Da kan ikke opnå status som flygtninge, og er ofte sårbare overfor kyniske mennesker, som foregiver at ville hjælpe. Samtidig lever de i konstant frygt for at blive opdaget og deporteret.

 

Mange fra Zimbabwe tjener penge som daglejere på farme tæt på grænsebyen Musina. Hold fra Læger uden Grænser besøgte i 2010 nogle af de største farme for at give gratis sundhedspleje og for at diagnosticere og give behandling til hiv- og tuberkulosesmittede. De udførte i 2010 flere end 16.400 konsultationer i Musina. Over 250 ofre for seksuel vold modtog behandling – alle patienter havde været udsat angreb under deres rejse til Sydafrika.

 

I det centrale Johannesburg drev Læger uden Grænser en klinik, som tilbød gratis lægehjælp. Klinikken ligger ved siden af en kirke, som har en lang tradition for at give hjælp til flygtninge, som opholder sig i slummen i den centrale del af byen.

 

Sundhedspleje i slummen
Man skønner, at der er omkring 1.300 bygninger i slummen i det centrale Johannesburg. Mange af dem er kontrolleret af organiserede kriminelle bander, og flere steder lever folk under meget usle forhold. Der er kun lidt eller intet vand, og det samme gælder elektricitet. Beboerne er derfor i risiko for at blive tvunget ud af korrupte udlejere eller embedsmænd. Beboerne lever i den usleste fattigdom og i trange og uhygiejniske rum, som har stor negativ effekt på både helbred og personlig sikkerhed.

 

I 2010 besøgte vores mobile medicinske hold 40 af disse bygninger og udførte konsultationer med flere end 26.100 patienter. Holdene hjalp desuden beboerne med at organisere oprydning og rengøring i nogle af bygningerne og sørgede for materialer og hyrede renovationsfirmaer.

Læger uden Grænser har arbejdet i Sydafrika siden 1999.

 

Teksten stammer fra Læger uden Grænsers internationale aktivitetsrapport 2010 og opdateres årligt.

 

Sidst opdateret: 15. sep 2011


 
Støt nu

Sydafrika

Indbyggere: 50,1 mio.

Forventet levealder: 54 år

Børnedødelighed: 57 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2010: 154

MSF arbejdede i Sydafrika i midten af 1980erne og har arbejdet der igen siden 1999

Kilder: MSF og WHO
Mere
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000