Skoler

 

Hiv og aids

En læge undersøger en patient med hiv i Cambodja. Foto: © Dieter Telemans

Hiv-epidemien er et af verdens største sundhedsproblemer. Mere end 33 millioner mennesker er hiv-positive, men kun cirka to millioner er i behandling (2008). Læger uden Grænser arbejder for at alle hiv-smittede skal have adgang til behandling. Her kan du læse svar på nogle af de spørgsmål vi oftest får om hiv og aids.

 

Hvor i verden er der flest hiv-smittede?
Hiv er særlig udbredt i den sydlige del af Afrika, især i Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Swaziland, Zambia og Zimbabwe.Hver tredje borger, i det lille land Swaziland, er smittet med hiv (33,5 % i 2005 ifølge UNAIDS). Det er den højeste andel i verden.

 

I Sydafrika er 5,5 millioner mennesker smittet, og det er dermed det land, der har flest smittede.Læger uden Grænser tilbyder hiv-smittede behandling mange steder i Afrika, blandt andet i Swaziland, Zimbabwe og i Sydafrika.

 

Er det rimeligt, at folk i ulandene ikke har samme mulighed for at blive behandlet for hiv, som vi har i Danmark?
Nej! Læger uden Grænser arbejder for at sikre alle adgang til livsvigtig medicin og et værdigt liv. Derfor har vi startet kampagnen 'Adgang til Livsvigtig Medicin' der arbejder på at sikre bedre adgang til blandt andet hiv-medicin.

 

Hvordan bekæmper man hiv/aids?
For at bekæmpe hiv/aids anlægger Læger uden Grænser en todelt strategi. På den ene side tilbyder vi livsforlængende ARV-behandling behandling, som hæmmer sygdommen og mindsker symptomerne. På den anden side fokuserer vi på oplysning og forebyggelse, for at forhindre at flere mennesker bliver smittet. Når vi kombinerer behandling og forebyggelse, oplever vi et fald i antallet af nye smittede.

 

Har Læger uden Grænser konkrete fremtidsvisioner for behandling af aids som ligner FN's 2015 mål?
Vi mener, at alle syge skal have adgang til livsvigtig medicin, men har ikke som FN en formuleret en konkret målsætning for hiv-behandling.

 

Er der forskel på man behandler hiv/aids på i Danmark og i ulandene?
Danmark har alle hiv-smittede borgere adgang til livsforlængende antiretorviral (ARV) behandling.
I ulandene er det er langt fra alle som har råd til den forholdsvis dyre ARV behandling. Læger uden Grænser koncentrerer indsatsen mod hiv/aids til de områder, hvor de smittede ikke kan få behandling uden vores hjælp.

 

Artiklen, 'Danmark kan lære fra u-landene i aids-bekæmpelsen', sammenligner hiv/aids problemet i Danmark med det i Sydafrika.

 

Hvordan kan jeg hjælpe med at stoppe spredningen af hiv/aids, når jeg ikke er læge?
Udover at støtte vores arbejde, er det vigtigste, du kan gøre, at forholde dig til problemet og være med til at skabe opmærksomhed omkring det. Du hjælper allerede ved at læse og skrive om det, og ikke være ligeglad!

 

Læger uden Grænser udsender i øvrigt ikke kun læger, men også flere andre faggrupper hjælper med at bekæmpe hiv og aids i vores mange projekter verden over.

 

Hvor meget koster behandlingen af en hiv-smittet patient?
Det koster omkring 2,50 kroner om dagen at give en hiv-patient livsforlængende medicin.

 

Hvad gør hiv ved et barn?
Det kommer an på, om barnet bliver behandlet. Kommer det i medicinsk behandling vil det kunne leve et ganske normalt liv. Bliver det ikke behandlet er sandsynligheden for at det overlever meget lille.

 

Desværre er der alt for mange børn, der ikke kommer i behandling. Man regner med, at der er omkring 2,1 millioner hiv-smittede børn i hele verden, og at 90 % af dem bor i landene syd for Sahara. Kun hver tiende af dem får behandling for deres sygdom.

 

Hvorfor er aids-patienter altid tynde?
Man kan ikke se på et menneske, om han eller hun er smittet med hiv. Selvom et menneske er overvægtigt, kan han eller hun godt være smittet med hiv.

 

Hvis man har hiv og ikke bliver behandlet, nedbryder hiv-virus immunforsvaret. Jo mere nedbrudt immunforsvaret er, jo lettere bliver patienten smittet med såkaldt følgesygdomme. Aids er ikke i sig selv en sygdom, men en tilstand, hvor den hiv-smittede har udviklet en eller flere alvorlige følgesygdomme, fordi immunforsvaret er stærkt svækket.

 

Når en hiv-positiv person begynder at få alvorlige følgesygdomme siger man, at vedkommende har aids. Aids-syge mennesker er ofte meget tynde på grund af følgesygdommene.
 
Fandt du ikke svar på det du ledte efter?
Læs mere om hiv/aids på:

• Temasiden om hiv/aids
• Medicinsk leksikon om hiv/aids
• Kampagne for Livsvigtig Medicin – hjemmeside på engelsk