Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
Hvem er viHvad laver viHvor arbejder viSkoler
Om Læger uden Grænser
Økonomi
Udsendt
Sult og underernæring
Fattigdom
Naturkatastrofer
Flygtninge
Hiv og aids
Malaria
Andre sygdomme
Vaccinationskampagner
Links
Bliv frivilligÅrsberetningRegnskaberKalenderForedrag

Månedligt nyhedsbrev

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Skoler

 

Udsendt med Læger uden Grænser


Den danske sygerplejerske Martha Topperzer og den brazilianske læge David de Souza i Etiopien.
Den danske sygerplejerske Martha Topperzer og den brazilianske læge David de Souza i Etiopien.
Foto: © Francesco Zizola
Her kan du læse spørgsmål og svar om det at være udsendt med Læger uden Grænser.

 

Hvor mange udsendte har Læger uden Grænser?
Læger uden Grænser (MSF) udsender årligt omkring 4.100 medarbejdere. Ca. 50 af dem er fra Danmark.

 

Hvor arbejder de danske udsendte?
Du kan se hvem der lige nu er udsendt fra Danmark og hvor, de arbejder

 

Hvilke faggrupper udsender Læger uden Grænser?
Vi udsender læger, sygeplejersker, psykologer, jordemødre, bioanalytikere, logistikere, økonomer, administratorer, koordinatorer og folk med forskellige håndværksuddannelser.

 

Fra hvilke lande kommer de udsendte læger og sygeplejersker?
Læger uden Grænsers udsendte kommer fra hele verden. Vi har kontorer i 19 lande.
Se listen over kontorer her

 

Hvor lang tid er man udsendt?
Det er forskelligt afhængigt af hvilket projekt man skal arbejde i og hvad man skal lave. Specialister – for eksempel kirurger – kan blive udsendt i fire uger, mens de, der arbejder for Læger uden Grænser for første gang, ofte vil være udsendt mellem seks måneder og et år. Har man en særlig koordinerende stilling kan den vare i flere år, hvis man ønsker det.

 

Hvilke personlige egenskaber er gode at have, når man gerne vil udsendes?
Da man arbejder i hold, lægger vi vægt på at de udsendte er fleksible, ansvarsfulde og tolerante både i forhold til holdet, de lokale kolleger og de mennesker de er udsendt for at hjælpe. De skal også kunne håndtere stressede situationer og klare lange arbejdsdage.

 

Får de udsendte løn?
Udsendte med Læger uden Grænser er ansatte og får løn. De første 12 måneder man er udsendt, får man 7.785 kr. om måneden. Derudover får man kost og logi, samt lommepenge.

 

Hvordan er boligforholdene for de udsendte?
Boligforholdene varierer afhængig af projektet. Ofte bor de udsendte i telte, hvilket betyder at de ikke har så meget privatliv.

 

Bruger Læger uden Grænser tolke?
Ja, ofte. Læger uden Grænser bruger dog sjældent tolke i engelsk-, fransk-, portugisisk- og spansktalende lande, da det er en forudsætning, at de internationalt udsendte, der kommer til landet, kan sproget.

 

Kan familier rejse med?
Det er ikke særligt almindeligt, mest fordi vi ofte arbejder steder, hvor det er farligt at være, men også fordi vores udsendte bruger meget tid på at arbejde.


Hvis man har erfaring med at være udsendt og skal af sted i længere tid for eksempel til et job som chef for vores projekter i et bestemt land, hvor der ikke er farligt, kan der være mulighed for at tage sin familie med.
Se en video med Mohamed, som har sin familie med til Kenya

 

Sender Læger uden Grænser udsendte til krigsområder?
Ja! Det er en del af Læger uden Grænsers formål at hjælpe mennesker, der ellers ikke har adgang til lægehjælp. I krige og konflikter kan det være svært at få adgang til lægehjælp. Læger uden Grænser gør sit yderste for at beskytte alle udsendte, men der er selvfølgelig altid en risiko ved at arbejde i konfliktområder.

 

Hvad gør Læger uden Grænser for at beskytte udsendte i konfliktområderne?
En af de vigtigste ting vi gør, for at beskytte os er, at informere alle i området om, hvem vi er, hvad vi laver og at alle kan komme modtage behandling fra os – uanset hvem de er. Det er vigtigt, at vi bliver opfattet som neutrale og ikke som en del af en af siderne i konflikten.


Derudover sørger vi for sikkerhed på vores projekter. Hvis det er nødvendigt, har vi vagter på projekterne. I nogle områder er det ikke sikkert at forlade projektets område.

 

Sidst opdateret: 15. mar 2011


 
Støt nu
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000