Til forside
Tip en ven
Print
Læge
Læge
|

Foto: © Michael G. Nielsen |
Som udsendt læge varetager du både klinisk arbejde, undervisning og administrative opgaver. Forholdet mellem disse opgaver vil afhænge af det pågældende projekt. De kliniske opgaver varetages typisk på forskellige former for klinikstrukturer og på eksisterende hospitaler.
Undervisning og administrative opgaver omfatter uddannelse og supervision af det lokale sundhedspersonale, udarbejdelse af strategier for den medicinske indsats og rapportering af lægelige aktiviteter.
Krav
- Rådighed i minimum 12 måneder - kan deles op i for eksempel to gange seks måneder - efterfølgende gerne flere udsendelser.
-
Autorisation fra relevant myndighed.
- Minimum to års relevant erhvervserfaring (turnus inkluderet). Dokumentation for tropemedicinsk kursus eller anden relevant uddannelse/erhvervserfaring svarende hertil.
- Gode sprogkundskaber inden for et og gerne flere af følgende sprog: engelsk, fransk, spansk eller portugisisk.
- Gode samarbejdsevner.
Relevante kvalifikationer
- Gerne erfaring indenfor et eller flere af følgende områder: gynækologi og obstetrik, pædiatri, infektionsmedicin, almen medicin, kirurgi og almen praksis.
- Uddannelse eller erfaring indenfor folkesundhed (MPH, MIH o.lign.), antropologi eller internationale relationer.
- Erfaring med undervisning, vejledning og supervision.
- Erfaring med forvaltning og administration.
- Evne til at planlægge, prioritere og iværksætte arbejde.
- Gerne erfaring fra lignende arbejde for anden humanitær organisation.
Hvis du vil udsendes som læge, skal du først udfylde en onlineansøgning. Vær opmærksom på at du skal udfylde både ansøgning og alle vedhæftede dokumenter på engelsk!