DR sendte i 2008 20 afsnit af dramaserien om lægefamilien Sommer. Filmholdet bag serien har arbejdet tæt sammen med Læger uden Grænser for at gengive livet som udsendt læge så realistisk som muligt, men der er tale om fiktion. Derfor vil Læger uden Grænser gerne vise hvordan livet i felten virkeligt er.
Mohamed Hamid arbejder for Læger uden Grænser (MSF) i slumkvarteret Kibera i Kenyas hovedstad Nairobi. Han er ansvarlig for MSF´s aktiviteter på tre klinikker i Kibera og er samtidig projektets tuberkuloselæge.
| Andre afsnit |
|
Se filmen med sygeplejerske Marie Oxenbøll, som arbejder på et hospital i Sydsudan. Se filmen med projektkoordinator Himedan Himedan, der arbejder på et hiv-aids projekt i det vestlige Kenya. Se filmen med Edda Schmidt-Bambach, der arbejder i Monrovia i Liberia. Se filmen med logistiker Anders Bæhring, der arbejder i Monrovia i Liberia. |
Foruden de tre klinikker i slummen, hvor flere end 1.700 hiv-positive patienter følges ambulant, driver MSF også et hiv-behandlingsprogram i Nairobi.
Mohamed Hamid flygtede til Danmark fra Sudan i 2001 på grund af politiske problemer. Han fik asyl i 2002 og har bagefter gennemført dansk uddannelse.
Han har arbejdet både på Rigshospitalet og Roskilde Amts sygehus. I 2004 gik han på Københavns Universitet og tog en mastergrad i International Health. I 2005 tog Moahmed Hamid første gang ud med Læger uden Grænser til Etiopien og har også været udstationeret i Libyen.