Sygeplejerske i kolera-helvede: ”Uden os ville katastrofen være større”

Her sidder Ruth med et barn på skødet i Yemen. Hun var udsendt for Læger uden Grænser i Yemen for at bekæmpe kolera
Ruth i en rolig stund midt kolera-epidemien i Yemen. Det er lykkedes os at redde tusindvis af patienter fra kolera-døden © Læger uden Grænser

Vores sygeplejerske Ruth er netop vendt hjem fra koleraudbruddets epicenter. Hun oplevede epidemiens start og den eksplosive vækst i patienter, der siden hen strømmede til hospitalet i Abs. Hospitalet blev bombet i august sidste år, men vi valgte at fortsætte støtten til hospitalet, fordi hundredtusindvis ellers stod uden lægehjælp.

”Jeg husker tydeligt det bekymrede udtryk i mine kollegers ansigter, da den første positive test for kolera viste sig.

 

Vi var i forvejen overbebyrdet med arbejde på hospitalet i Abs i det nord-vestlige Yemen. Vi havde kæmpet med udbrud af mæslinger, kighoste og malaria, og oven i hatten var der de mange patienter, der skulle behandles for krigsskader.

 

Et udbrud af kolera var det sidste, vi havde brug.

 

Når man tænker over, hvad der gør mennesker sårbare over for at få kolera, så erkender man, at hele Yemen og i særdeleshed byen Abs og omegn har alt det, der skal til.  

 

Efter mere end to års krig er det meste af sundhedssystemet i landet kollapset. Der mangler både medicin og sundhedspersonale, og dem, der er tilbage, har ikke fået løn i månedsvis.

 

Der er en kæmpe gruppe af fattige fordrevne mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold. De mangler mad og lider i forvejen af en række sygdomme. Så betingelserne for et epidemisk udbrud var optimale.

 

Det løber løbsk

I starten havde vi kun et begrænset antal patienter. Men i maj måned eksploderede situationen. Pludselig ankom der 20-30 patienter om dagen – ikke bare lokale, men også mennesker der kom langvejs fra.

 

Det fik for alvor alarmklokkerne til at ringe. Vi fik fornemmelsen af, at situationen var ved at løbe løbsk. Derfor etablerede vi et kolerabehandlingscenter i en skole, der lå tæt på hospitalet.

 

Det krævede, at vi ansatte yderligere 100 mennesker for at kunne drive centret, der nu har 100 sengepladser. Abs er epicentret for udbruddet. Men også hele regionen er det sted i landet, hvor epidemien er vokset hurtigst.

 

Flere end 1.600 mennesker er døde, og mere end 270.000 har været ramt af udbruddet. I slutningen af juni måned modtog vi gennemsnitligt flere end 400 formodede kolerapatienter dagligt.

 

Pige i chok

Jeg husker specielt en dag. Epidemien var gået amok, og på en og samme tid væltede det ind med patienter. I blandt dem bemærkede jeg en pige. Hun var vel omkring 16 år, og hun var tydeligvis i chok.

 

Hun nåede kun lige indenfor - så kollapsede hun, og hendes vejrtrækning stoppede.

 

Vi fik sat hende til en respirator, og hun fik tilført intravenøs væske. Efter ganske kort tid begyndte hun atter at trække vejret ved egen kraft. Allerede næste morgen kunne hun klare sig selv. Det gik forbløffende hurtigt.

 

Den lille dreng har været så afkræftet af kolera, at det har været nødvendigt at give ham et væskedrop. Man kan miste op til 20 liter væske på en dag, når man har kolera.

Den lille dreng har været så afkræftet af kolera, at det har været nødvendigt at give ham et væskedrop. Man kan miste op til 20 liter væske på en dag, når man har kolera. © Læger uden Grænser

 

Lave dødstal

Heldigvis er hendes historie ikke enestående. Vi arbejder døgnet rundt, og det er lykkedes for os at holde dødstallet nede på en til to procent af de smittede. Det er ganske pænt set i lyset af, at kolera kan have en dødsrate på op til 50 procent.

 

Uanset om du er mand eller kvinde, ung eller gammel – så er resultaterne af behandlingen nærmest magiske, så længe den er god og hurtig.

 

For hurtig handling er altafgørende. De patienter, der kommer tidligt i sygdomsforløbet, kan ofte udskrives inden for få timer. Selv de patienter, der ankommer i den værst tænkelige tilstand, er sjældent indlagt længere end fire dage.

 

Angsten i øjnene

Jeg kan ikke undgå at tænke på, hvad der var sket med den unge pige, hvis ikke vi havde været der til at hjælpe hende. Eller hvis hun var kommet blot fem minutter senere frem til hospitalet.

 

Jeg glemmer heller ikke angsten i folks øjne. Angst af ikke at vide, hvorfor man er syg, og om man vil dø. Eller bønnerne om hjælp fra landsbyledere og andre, der har vanskeligt ved at håndtere konsekvenserne af den eskalerende epidemi.

 

Vi gør en forskel

Min fornemmelse siger mig, at det havde været katastrofalt, hvis ikke vi arbejdede i Abs. Hvis vi ikke var vendt tilbage, efter at hospitalet blev bombet. For denne del af Yemen har så enorme behov for medicinsk hjælp.

 

Abs og Yemen har brug for mere hjælp og de humanitære organisationer, der er her, bør samarbejde bedre.

 

Men paradoksalt nok kan denne koleraepidemi være med til at åbne verdens øjne for den glemte krise i Yemen.”

 

Ruth Conde er netop vendt hjem til Spanien. Hun arbejdede som ledende sygeplejerske på hospitalet i Abs.

 

Sådan bekæmper vi kolera i Yemen:

  • En tydelig indikator på udbruddets eksplosive vækst ses ved antallet af patienter, vi har behandlet de seneste måneder. Tallene dækker over alle vores patienter i Yemen:
  • 30. maj: 12.181,   4. juni: 24.135,   18. juni: 41.479,  2.juli:  60.631
  • Vi arbejder med kolera i ni af Yemens guvernementer. Vi har oprettet ni kolerabehandlingscentre, syv kolera behandlingsenheder og to stabiliseringsenheder.
  • På Abs-hospitalet har vi ansat 200 lokale yemenitter og 12 internationale medarbejdere. Vi står for driften af hospitalets akutafdeling, børneafdelingen, fødeafdelingen og ernæringscentret.
  • Bombningen af Abs-hospitalet den 15. august 2016 kostede 19 mennesker livet, heriblandt en af vores ansatte. Yderligere 24 blev såret ved angrebet.
Tilføj kommentar

Hold en god tone når du debatterer. Læs vores kommentarpolitik her

  • Yemen

    Indbyggere: 26,8 mio.

    Forventet levealder m/k: 64/67 år

    Børnedødelighed: 42 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2016: 1.317
     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Yemen i 1994. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO