Matthew Smeal/MSF

Indien

Sundhedspleje er fortsat svært tilgængelig for Indiens mest isolerede og marginaliserede befolkningsgrupper. Vi behandler blandt andet hiv, multiresistent tuberkulose og hjælper mennesker, der har været udsat for seksuel vold.

I Indien arbejder vi på at dække marginaliserede gruppers behov for lægehjælp – et behov, de ikke ellers får dækket i det indiske sundhedssystem.

Blandt andet yder vi psykologhjælp på flere hospitaler i Kashmir. Vi behandler også ofre for seksuel- og kønsbaseret vold på vores klinik i New Delhi, hvor folk af alle aldre kan komme ind og få behandling døgnet rundt.

I Manipur hjælper vi patienter med hiv, tuberkulose, medicinresistent tuberkulose og hepatitis C.

I Mumbai behandler vi børn og voksne, der har medicinresistent tuberkulose. Børn under 1 år behandler vi med oral medicinering, så de slipper for smertefulde injektioner.

Diabetes er udbredt i Indien, og landet har verdens næsthøjeste forekomst af diabetikere. Vi har oprettet en rådgivningslinje, hvor patienter med diabetes kan ringe og få hjælp og rådgivning for at forbedre deres tilstand og få støtte til deres sygdom.

I 2022 hjalp vi sådan i Indien:

  • 24.600 konsultationer i mental sundhed
  • 4.770 behandlet for malaria
  • 1.550 mennesker begyndte i behandling for tuberkulose
  • 670 behandlet for seksuel vold

Læs mere

Vi arbejder midt i Indiens COVID-19-kaos: ”Det er hjerteskærende at opleve”

Indien

Indbyggere: 1,4 mia.
Forventet levealder m/k: 71/74 år
Børnedødelighed: 31 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år
Medarbejdere i 2022: 735

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Indien i 1999.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO