”I det mindste er jeg i sikkerhed”

Grace er en af de tusindvis af mennesker, som har søgt tilflugt i en flygtningelejr i Uganda. Her holder hun sin yngste datter. Det tog dem ni dage at nå i sikkerhed fra volden i Sydsudan.
Grace er en af de tusindvis af mennesker, som har søgt tilflugt i en flygtningelejr i Uganda. Her holder hun sin yngste datter. Det tog dem ni dage at nå i sikkerhed fra volden i Sydsudan. © Charlotte Morris / Læger uden Grænser.

Hver dag ankommer flere end 2.000 mennesker til en flygtningelejr i det nordlige Uganda. Familier med små børn, som er på flugt fra den brutale vold i Sydsudan. Men lejren er overvældet af den pludselige flygtningestrøm, og der mangler mad og vand. Vi behandler de syge, bygger toiletter og skaffer rent drikkevand til de nødstedte.

”Jeg flygtede til Uganda på grund af volden i Sydsudan. Mine naboer blev trukket ud af deres hjem, kidnappet og hakket i stykker. Andre familier blev bortført. Jeg frygtede, at jeg blev den næste.”

 

Rose er en af over 172.000 sydsudanesere, som er flygtet til det nordlige Uganda i løbet af de seneste tre måneder.

 

Hun har søgt tilflugt i flygtningelejren Bidi Bidi sammen med sine fem børn. Væk fra volden og de traumatiske oplevelser. I håbet om et liv i sikkerhed.

 

”De skar min nabos kone i stykker og smed hendes lig i en kanal tæt ved vores landsby. De skar også halsen over på naboens søn, delte hans hoved i to og smed liget ned ved siden af moren i vandet. Jeg blev fyldt med frygt. Vi var nødt til at flygte, ” fortæller 37-årige Rose.

 

Rose er traumatiseret af sine oplevelser i hjemlandet Sydsudan.

Rose er traumatiseret af sine oplevelser i hjemlandet Sydsudan. Hun er flygtet til Uganda, som har svært ved at følge med den store flygtningestrøm. © Charlotte Morris / Læger uden Grænser.

 

Flygtningelejren Bidi Bidi har svært ved at følge med det stigende antal mennesker på flugt fra volden i Sydsudan. Mange flygtninge har intet sted at bo, mens andre er stuvet sammen i små telte med andre familier. Det er udbredt mangel på rent drikkevand og mad – og derfor bliver folk syge.  

 

Vi hjælper de nødstedte og har sammen med andre humanitære organisationer åbnet en ambulant klinik og en mobilklinik i flygtningelejren.

 

Vores eksperter i vand og sanitet har bygget toiletter og vandpumper, og hver dag kører vi 66.000 liter drikkevand ind i lejren.

 

 

Flugt som eneste udvej

Den 8. juli udbrød der voldsomme kampe i Sydsudans hovedstad, Juba. Konflikten udløste de efterfølgende måneder uroligheder i de omkringliggende regioner.

 

Patienter i vores ambulante klinik i Bidi Bidi-lejren fortæller de mest gruopvækkende historier fra Sydsudan:

 

”Vi arbejdede i markerne, da vi hørte skud. Jeg løb væk fra landsbyen og ud i bushen. Min lillefinger blev ramt af en kugle under flugten. Fingeren blev knust, og det blødte kraftigt. Jeg brugte urter fra bushen som forbinding.

 

”Omkring en måned senere sneg min nabo og jeg os tilbage til landsbyen for at forsøge at skaffe noget mad. Min nabo blev opdaget af bevæbnede mænd. De voldtog hende. Hun skreg og lavede en masse larm. Det alarmerede mig, så jeg nåede at kravle tilbage i bushen.”

 

”Det var sidste gang, at jeg så mit hjem, ” siger Bista, som ankom til flygtningelejren i Uganda for en måned siden.

 

Nogle patienter fortæller, at de har set familiemedlemmer, naboer eller venner bliver skudt for øjnene af dem, mens andre beretter om ægtemænd, der er forsvundet – sandsynligvis bortført af bevæbnede mænd.

 

Mange er flygtet til fods uden nogen ejendele. Nogle har vandret i op til ni dage og gemt sig for bevæbnede mænd i bushen undervejs.

 

Patienter får behandling på vores ambulante klinik i Bidi Bidi-lejren.

Patienter får behandling på vores ambulante klinik i Bidi Bidi-lejren. © Charlotte Morris / Læger uden Grænser.

 

Enormt flygtningepres

De flygtninge, der overlever den farefulde rejse til Uganda, får en relativt varm modtagelse i flygtningelejren – sammenlignet med andre steder i verden.

 

Busser kører flygtninge til et modtagelsescenter, hvor de bliver registreret. De får tildelt et stykke jord og får uddelt tæpper, myggenet, værktøjer til at bygge et hus, køkkengrej, madrationer og dunke til vand.

 

Men den pludselige strøm af flygtninge til Uganda – over 2.300 hver dag – har været vanskelig for myndighederne at kapere, og lejren er under pres.

 

”I begyndelsen var forholdene i lejren forfærdelige. Det var virkelig hårdt at se folk lide. De havde forladt deres liv i Sydsudan, og oveni det blev de nu ramt af sygdomme som kolera, ” siger Enosh, sygeplejerske og leder af Læger uden Grænsers ambulante klinik i Bidi Bidi-lejren.

 

Uddelingen af mad har været kaotisk, og der er lange køer ved vandtankene, når flygtninge venter på, at lastbilerne ankommer med friske vandforsyninger.

 

Hver dag leverer vi 66.000 liter rent vand med lastbiler som denne.

Hver dag leverer vi 66.000 liter rent vand med lastbiler som denne. © Charlotte Morris / Læger uden Grænser.

 

De dårlige forhold og mangel på adgang til rent drikkevand har medvirket til, at malaria, luftvejsinfektioner, hudsygdomme og diarré har spredt sig. Vi har også set patienter smittet med kolera.

 

”Der er mange myg. 60 procent af vores patienter har malaria. Flygtninge får tildelt et stykke land i bushen, og ofte er der intet sted, de kan hænge deres myggenet. Vi kan behandle de malaria-syge patienter på klinikken, men vi er også ved at undersøge, om vi kan sprøjte i området for at forhindre myggene i at formere sig, ” fortæller Enosh.

 

Mellem 70 og 200 patienter får hver dag behandling på vores ambulante klinik. Vi er i øjeblikket ved at finde ud af, hvorvidt vi kan forsyne omkring 40.000 flygtninge med en permanent forsyning af drikkevand ved at installere vandpumper og rør.

 

Et nyt liv i sikkerhed

Selvom der er brug for bedre forhold for flygtninge i Bidi Bidi-lejren, er de mange mennesker på flugt lettede over at have fundet sikkerhed. Her er ingen vold og skyderier.

 

”Sammenlignet med Sydsudan er livet ret godt her”, siger Mary, mens hun venter på at blive overført til et lokalt hospital med sin syge datter.

 

”Alle dør i Sydsudan. Hjem bliver brændt ned, og livet er kun stressende. Det er ikke nemt her i Uganda, men jeg klarer den. Det største problem er at få nok mad. Men i det mindste er jeg et fredeligt sted, og i det mindste kan jeg få al den medicin, som min familie behøver – takket været Læger uden Grænser.”

 

Læger uden Grænser har arbejdet i Uganda siden 1986. Sidste år tilså vi knap 50.000 mennesker på vores ambulante klinikker og behandlede 33.000 malaria-patienter. 

 

  • Uganda

    Indbyggere: 39 mio.

    Forventet levealder m/k: 60/64 år

    Børnedødelighed: 55 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

    Medarbejdere i 2015: 309

     

    Læger uden Grænser arbejdede første gang i Uganda i 1999. 

     

    Kilder: Læger uden Grænser og WHO