Erwan Rogard

Epidemier

Smitsomme sygdomme kan hurtigt komme ud af kontrol, når katastrofen rammer. Læger uden Grænser har mange års erfaring med at forebygge og bekæmpe epidemier af dødbringende sygdomme. Vi behandler de syge og vaccinerer hvert år hundredtusindvis af mennesker for at forhindre nye epidemier og pandemier. Vaccinationer redder liv.

Hvad er en epidemi?

Smitsomme sygdomme er årsagen til, at rigtig mange mennesker dør i en tidlig alder i udviklingslandene.

Når en smitsom sygdom pludselig spreder sig hurtigt, og en masse mennesker bliver syge på kort tid i et bestemt område eller land, er der tale om en epidemi.

I akutte humanitære kriser er der stor risiko for epidemier. Her er der ofte udbrud af for eksempel mæslinger, malaria, kolera eller andre diarré-sygdomme.

Når sundhedssystemet kollapser under krig og konflikt, og tusindvis af mennesker bliver drevet på flugt, kan smitsomme sygdomme hurtigt få momentum, og epidemier opstår.

Epidemier med sygdomme som for eksempel kolera bryder ofte ud, når mennesker bor tæt sammen, og adgangen til rent vand og toiletter er mangelfuld.

Det gælder for eksempel i overfyldte flygtningelejre, hvor mennesker er særligt sårbare over for infektioner og nemt kan smitte hinanden og på den måde starte en epidemi.

Hvis det samtidig er en sygdom, som i løbet af kort tid får overtaget i patientens krop (den såkaldte inkubationstid), kan epidemien sprede sig lynhurtigt.

Det skete for eksempel under den voldsomme koleraepidemi i Yemen i 2017.

Kolera smitter via forurenet vand og mad, og der kan gå under én dag, fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud i kroppen.

Når patienten først er syg med kolera, kan man miste op til en liter væske i timen på grund af opkastninger og diarré.

Yemens sundhedssystem var brudt sammen på grund af borgerkrigen, og koleraepidemien spredte sig lynhurtigt til flere steder i landet.

Særligt børn var sårbare, og Læger uden Grænsers udsendte i Yemen arbejdede hårdt for at begrænse epidemien og behandle de syge.

Hvordan forebygger man en epidemi?

Krige, konflikter eller katastrofer har desværre ofte den konsekvens, at børn ikke får de vaccinationer, som de normalt ville få gennem de nationale børnevaccinationsprogrammer.

Det gælder især for børn i konfliktzoner, flygtninge og internt fordrevne. Det gør dem mere modtagelige for smitsomme sygdomme og øger risikoen for epidemier.

Hvis der findes en vaccine mod sygdommen, er vaccinationer den bedste og billigste måde at forebygge en epidemi på.

Jo flere, der er vaccineret mod en sygdom, desto mindre risiko er der for, at en epidemi bryder ud.

Men omkring 1,5 millioner mennesker dør alligevel hvert år af sygdomme, som kan forhindres med simple vaccinationer.

Børn er særligt udsatte, og for eksempel epidemier af mæslinger og lungebetændelse tager hvert år tusindvis af liv blandt de yngste.

Mæslinevaccination
Et barn bliver undersøgt for mæslinger i DR Congo, hvor vi ofte gennemfører store vaccinationskampagner for at undga epidemier. © Juan Carlos Tomasi/MSF

Hjælp Læger uden Grænser med at redde liv

Med din støtte giver du os mulighed for at sende læger og sygeplejersker til katastrofer og kriser verden over.

Bekæmp epidemier med Læger uden Grænser

Når epidemier opstår, skal der reageres hurtigt.

Alle mennesker, der er ramt af sygdommen, skal have adgang til gratis og professionel lægehjælp.

Men det er også vigtigt at oplyse lokalbefolkningen om den smitsomme sygdom, forebygge nye udbrud og evt. isolere patienter, som er syge. Der er brug for en bred indsats, hvis en epidemi skal stoppes.

Læger uden Grænser har mange års erfaring med epidemier, og vi arbejder hver dag med at bekæmpe epidemier verden over.

Vi tilbyder vaccinationer for at stoppe epidemier i et sprede sig og for at forhindre et udbrud af endnu en dødelig epidemi.

Hvis der pludselig opstår en epidemi, rykker vi hurtigt ud med en bred medicinsk indsats. Det gjorde vi for eksempel under den voldsomme ebolaepidemi i Vestafrika i 2014.

Vi var til stede fra starten i de værst ramte lande for at nedkæmpe epidemien og behandle de ebolaramte. Læs mere om vores indsats under ebolaepidemien her

Undgå epidemier med vaccinationer

  • Ved en vaccination giver man kroppen mulighed for selv at bekæmpe en smitsom sygdom.
  • Når man bliver vaccineret, reagerer kroppens immunforsvar på vaccinen og danner beskyttelse mod den eller de sygdomme, som kroppen bliver udsat for i vaccinen. Man kan altså ikke længere blive syg og i værste fald dø af sygdommen.
  • Nogle vacciner skal gives som en indsprøjtning – andre tages oralt.
  • Nogle vaccinationer giver en livslang beskyttelse, mens andre skal gives ad flere omgange for at sikre immunitet mod sygdommen.

Vaccinationer redder liv

Hvert år vaccinerer Læger uden Grænser millioner af mennesker mod smitsomme sygdomme – vaccinationerne bliver primært givet til børn, da de er mest sårbare.

Det er med til at mindske risikoen for, at epidemier breder sig. Ofte arbejder vi sammen med de lokale myndigheder om at tackle epidemier, når de bryder ud.

Mæslinger er et godt eksempel. Den luftbårne og meget smitsomme sygdom udvikler sig typisk til en epidemi, når kun få mennesker er blevet vaccineret. Derfor vaccinerer vi hvert år flere end én million mennesker mod mæslinger.

Når de allerfleste i en befolkning er vaccineret mod mæslinger, bliver der få personer tilbage, som smitten kan sprede sig til, og sådan kan en mæslingeepidemi forhindres.

Vi tilbyder også grundlæggende rutinemæssige vaccinationer til børn under fem år i de lande, hvor rigtig mange mennesker ikke er vaccineret. Det gælder især udviklingslande i Afrika, hvor vaccinationstilbuddene ofte er utilstrækkelige.

Her giver vi vaccinationer for at undgå udbrud af epidemier.

Poliovaccination
En lille dreng får en poliovaccine i Den Centralafrikanske Republik. Her er der stort behov for grundlæggende rutinemæssige vaccinationer til børn under fem år. ©Pierre-Yves Bernard/Læger uden Grænser

Vi vaccinerer også særligt udsatte børn som flygtninge og internt fordrevne mod en række sygdomme. De er på flugt og har ofte ikke længere adgang til de nationale børnevaccinationsprogrammer.

Rent vand og ordentlig hygiejne kan forhindre flere smitsomme sygdomme i at blive til epidemier.

Læger uden Grænser bygger derfor også toiletter og graver brønde til rent drikkevand for at mindske risikoen for, at smitsomme sygdomme kan sprede sig – f.eks. i flygtningelejre. Det mindsker risikoen for en epidemi med f.eks. kolera.

Vi bruger også meget tid på at undervise lokalbefolkningen i, hvor vigtigt det er at blive vaccineret, og hvor og hvordan man får vaccinationerne.

Hvis en epidemi spreder sig til flere kontinenter, kalder man det en pandemi. Vi har behandlet tusindvis af mennesker under pandemier af hiv/aids og tuberkulose.

Tuberkulose er den infektionssygdom, der dræber flest og er den primære dødsårsag for hiv/aids-patienter.

Kampen mod dyre vaccinationer

Mange fattige lande har ikke adgang til livreddende vaccinationer på grund af prisen på vaccinerne.

Det er medicinalindustrien, som fastsætter priserne, og alt for mange udviklingslande har ikke råd til at købe vaccinerne. Det fører til udbrud af epidemier, som ellers kan forebygges, hvis vaccinationerne er sat til en pris, som alle kan betale.

Læger uden Grænser mener, at medicin ikke skal være et luksusprodukt. Vi kæmper for lavere priser på medicin og vacciner, så flere udviklingslande kan få råd.

Det gør vi blandt andet gennem vores kampagne for adgang til medicin – Access Campaign.

Lungebetændelse er en sygdom, som tager livet af mange børn verden over. Med vores ”A Fair Shot”-kampagne forsøger vi at påvirke medicinalfirmaerne til at sænke prisen på vaccinen mod lungebetændelse til udviklingslande.

Opbevaring og transport af vacciner i varme områder er også en stor udfordring for en vellykket vaccinationskampagne.

Mange af de vacciner, der findes på markedet i dag, skal konstant opbevares og transporteres under en bestemt temperatur – ellers virker de ikke. Det er en stor logistisk hovedpine at sikre kølige vacciner helt ud til en fjerntliggende landsby i bushen.

Der er derfor behov for forskning i og udvikling af nye vacciner, der ikke behøver at være kolde for at give beskyttelse.

Bekæmpelse af epidemier med bedre sundhedssystemer og uddannelse

De nuværende strategier for at forebygge større sygdomsudbrud, epidemier – og i værste fald pandemier – er ikke gode nok.

Epidemier bryder ud med jævne mellemrum, og det har ødelæggende konsekvenser for udviklingslandene.

De nationale sundhedssystemer er ikke gearet til epidemierne, som udtømmer de tilgængelige ressourcer, og ofte mister et stort antal mennesker livet, selvom de kunne have været hjulpet.

Der går ofte for lang tid, før udbruddet af en sygdom officielt bliver erklæret en epidemi. Det skyldes blandt andet en mangelfuld overvågning af sygdomsudbruddene – men politik eller økonomi kan også spille ind.

Der kan være en modvilje fra nationale sundhedsmyndigheder mod at rapportere om udbrud af smitsomme sygdomme af frygt for grænselukninger, handelsrestriktioner eller en svækket turistsektor.

Derfor kan et sygdomsudbrud få momentum, og en regulær epidemi kan opstå, før der bliver sat ind med sygdomsbekæmpelse.

Nogle gange kan der endda være en modvilje mod overhovedet at anerkende bestemte sygdomme – for eksempel ved at kalde et udbrud af kolera for akut vandig diarré.

Ud over at forebygge epidemier skal der investeres i at opbygge et effektivt katastrofeberedskab, som skal være en del af en bredere indsats for at hjælpe landene med at styrke deres sundhedssystemer og give sundhedsuddannelse til lokalsamfundene.