Hepatitis

Hepatitis A, B og C, bedre kendt som smitsom leverbetændelse, er en virusinfektion.
Foto: © Robin Meldrum

Den smitsomme sygdom hepatitis kendes også under navnet smitsom leverbetændelse. Sygdommen skyldes et virus. Den findes i flere varianter, hvor hepatitis A, B og C er de mest kendte. Der findes også hepatitis D og E. De forskellige slags hepatitis skyldes forskellige hepatitisvira.

Hepatitis er en leversygdom, der skyldes et virus, som angriber leveren. Man kan vaccineres mod hepatitis A og B, men der findes endnu ingen vaccine mod hepatitis C. Der findes behandling mod hepatitis C – men ikke mod A og B.

 

Hepatitis A

Hepatitis A er den mindst farlige variant af sygdommen. I modsætning til hepatitis B og C udvikler den sig ikke til en kronisk leversygdom. Hepatitis A-virus findes i tarmen/afføringen hos mennesker.

 

Dårlig hygiejne og sanitetsforhold er den væsentligste årsag til smittespredning. Den mest udbredte smittevej sker ved indtagelse af mad eller drikke, der har været i kontakt med en smittets afføring.  

 

Sygdomsforløb

Tiden fra smitte til sygdomsudbrud - inkubationstiden - er 10 til 40 dage, og de første symptomer er nedsat appetit, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber.

 

Herefter får nogle smittede gulsot, hvor symptomerne er gulfarvning af huden, slimhinder og det hvide i øjnene samt mørkfarvet urin og lys afføring.

 

Den akutte sygdomsfase varer en til tre uger. Når den er overstået, rammes man af seriøs træthed, der strækker sig over uger eller måneder.

 

Der findes ingen medicin, der kan behandle sygdommen. Det må kroppen selv klare.

 

Meget få smittede - én ud af tusind - udvikler leversvigt og er dermed i risiko for at dø af sygdommen. Efter overstået sygdom kan man ikke få hepatitis A igen.

 

Forebyggelse 

Den bedste form for forebyggelse af sygdommen sker ved vaccination og information om god hygiejne i forbindelse med madlavning og personlig hygiejne. Her er håndvask i rent vand et banalt men vigtigt element. Forbedring af sanitære forhold, kloakker og bedre spildevandsbehandling er også vigtigt.

 

Hepatitis B  

I områder med stor udbredelse af hepatitis B er den hyppigste årsag til smittespredning overførsel fra mor til barn ved fødslen. Hepatitis B kan også overføres ved kontakt med blod fra en smittet. Det kan ske ved blodtransfusioner med smittet blod, ved brug af operationsudstyr, der ikke er steriliseret ordentligt, og ved genbrug af kanyler. Hepatitis B kan også overføres ved ubeskyttet sex.

 

Sygdomsforløb

Tiden fra smitte til sygdomsudbrud er en til seks måneder. Langt de fleste smittede får symptomer som nedsat appetit, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber. Nogle får gulsot, hvor symptomerne er gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, samt mørkfarvet urin og lys afføring.

 

Man kan også blive ramt af opkastninger og få mavesmerter.

 

Omkring 90 procent af de voksne, der rammes af hepatitis B, vil selv nedkæmpe sygdommen inden for et år, hvis de er i god sundhedstilstand. De resterende udvikler kronisk infektion, af dem vil 20-30 procent udvikle skrumpelever og/eller leverkræft.

 

Børn har langt større chance for at udvikle kronisk infektion. For smittede børn der er under et år, vil 80-90 procent udvikle en kronisk infektion.

 

Forebyggelse

Den bedste forebyggelse er mod hepatitis B er at blive vaccineret. Der er ingen decideret behandling for den akutte del af sygdommen. En kronisk hepatitis B-infektion er der medicinsk behandling for. Behandlingen kan begrænse udviklingen af skrumpelever, reducere chancen for at 

få leverkræft og virker livsforlængende. Behandlingen kan kun i få tilfælde kurere sygdommen.

 

Mange vacciner skal være nedkølede for, at de forbliver virksomme. Derfor kan det være en udfordring at få vacciner frem til isolerede områder. Her er en motorcykel lastet med kølebokse på vej ud med vacciner til et af vores projekter i Den Centralafrikanske Republik. © Læger uden Grænser

 

Hepatitis C

Over 100 millioner mennesker, har udviklet en kronisk infektion med hepatitis C.

 

Hvert eneste år dør hundredetusinder af sygdommen. Flertallet af dem kommer fra udviklingslande, hvor der kun er begrænset eller ingen adgang til at blive undersøgt eller behandlet for sygdommen.

 

Sygdomsforløb

Hepatitis C er i modsætning til hepatitis A og B en yderst vanskelig sygdom at identificere. Den store udfordring er, at man sjældent får symptomer på at være syg. Derfor kan man gå rundt i mange år uden at være klar over, at man er smittet med en potentielt dødelig sygdom.

 

For langt de fleste kommer der først symptomer på, at man er syg, når sygdommen er så fremskreden, at der er opstået alvorlige skader på leveren. Hvis sygdommen ikke behandles, fører leverskaderne til skrumpelever eller kræft i leveren.

 

Fra man bliver smittet, går der mellem to uger og seks måneder, før sygdommen går i udbrud.

 

Omkring 80 procent af de, der smittes, får ingen symptomer. De resterende får symptomer som nedsat appetit, kvalme, muskel- og ledsmerter og let feber. Nogle får gulsot, hvor symptomerne er gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, samt mørkfarvet urin og lys afføring.

 

Men det er dog ikke alle, der har en kronisk infektion, hvor det medfører leverskader, og der er også nogle, hvor kroppen selv får bugt med sygdommen.

 

Omkring 15-45 procent af de, som smittes med hepatitis C, klarer selv at bekæmpe sygdommen uden brug af behandling.

 

De resterende vil udvikle en kronisk hepatitis C-infektion. Af de, som har kronisk hepatitis C, vil 15-30 procent udvikle leverskader som skrumpelever og/eller leverkræft inden for tyve til tredive år.

 

Forebyggelse

Hepatitis C er en blodbåren sygdom.

 

Langt de fleste smittes på grund af dårlig praksis ved brug af injektionssprøjter, ringe sterilisering af medicinsk udstyr og ved transfusion af blod og blodprodukter, der er inficeret med virus.

 

Smitten kan i sjældne tilfælde overføres seksuelt eller fra mor til barn i forbindelse med fødslen.

 

Der findes endnu ingen vaccine mod hepatitis C.

 

Behandling

Indtil for nylig var behandlingen af hepatitis C meget langvarig og ikke videre effektiv. Det tager 48 uger at fuldføre en kur. Alligevel er det kun omkring halvdelen, der bliver kureret.  Ydermere følger der alvorlige bivirkninger med behandlingen, der betyder, at mange stopper kuren.

 

Nu er der kommet ny og langt bedre medicin som sofosbuvir og andre ”direct acting antivirals” (DAA) på markedet. Med den nye type medicin tager en behandling blot 12-24 uger. Samtidig er den nye behandling langt mere effektiv end den hidtidige kur. Med den nye medicin bliver op mod 90 procent kureret.

 

Hepatitis C og hiv

Mennesker, der har hiv, er ekstra sårbare over for hepatitis C på grund af deres svagere immunforsvar. Kombinationen af disse to sygdomme giver denne gruppe højere syge- og dødelighed.

 

Ny hepatitis C medicin er for dyr

Den nye type hepatitis C medicin (DAA) er en revolution i behandlingen af sygdommen. Men prisen for medicinen er så høj, at det er de færreste lande, der har råd til at bruge medicinen.

 

Derfor kæmper Læger uden Grænser for at få prisen presset ned, så millioner af hepatitis C-syge kan få den behandling de har brug for.

 

 

Det gør Læger uden Grænser

Som i mange andre af vores projekter gør vi en stor indsats for at uddanne de udsatte befolkningsgrupper og det lokale sundhedspersonale. Vi rådgiver om smitteoverførsel, og vi sætter fokus på at forbedre de hygiejniske forhold. Blandt andet er det vigtigt at mindske risikoen for smitteoverførsel gennem føde- og drikkevarer.