Trachoma

Trachoma kan medføre blindhed
Foto: © Michael Zumstein

Trachoma er en øjensygdom, der ubehandlet kan medføre blindhed.

Trachoma er en øjensygdom forårsaget af bakterien chlamydia trachomatis. Hvis man ikke bliver behandlet, kan sygdommen medføre blindhed.

 

Symptomer på trachoma

Inficeret øjensekret, der har været i kontakt med fluer, fingre eller andet, spreder sygdommen mellem mennesker. Når en person udsættes for gentagne infektioner, begynder indersiden af øjenlåget gradvist at udvikle arvæv.
 
Det medfører en indad-drejning af øjenlåget, der får øjenvipperne til at kradse på hornhinden. Dette gør med tiden hornhinden uklar, og i slutstadiet udvikles blindhed.
 
I de første faser af sygdommen kan der behandles med simpel antibiotika. Senere stadier kræver operation. I slutstadiet står synet ikke til at redde.
 

Behandling og forebyggelse

Tidlig behandling med antibiotika kan forhindre permanente skader. I særlige tilfælde er en øjenoperation nødvendig for at undgå permanente skader og blindhed.
 
Trachoma kan forhindres med bedre hygiejne. Det er nødvendigt med en global indsats for at kontrollere sygdommen i de ramte områder.
 
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i den forbindelse udviklet en strategi, der kaldes SAFE (Surgery, Antibiotic, Facial, Environmental). Det betyder: operation for indadvendte øjenvipper, antibiotikabehandling, ansigtsvask og generelle miljømæssige forbedringer.

 

Sygdommens udbredelse
Der er en nøje sammenhæng mellem forekomsten af trachoma og fattigdom. Trachoma rammer de fattigste i udviklingslandene. Det anslås, at godt en halv million mennesker er blinde på grund af sygdommen.
 

Det gør Læger uden Grænser

Vi følger SAFE-strategien, hvor vi gennemfører projekter, der både skal forhindre udbredelse af sygdommen og helbrede dem, der allerede er smittet.
 
Øjenoperationer udføres på specielt etablerede sundhedsklinikker eller på eksisterende faciliteter. Den nødvendige antibiotikabehandling gennemføres, og Læger uden Grænser gør en stor indsats for at fortælle de udsatte, hvordan de selv kan være med til at mindske smitterisikoen gennem personlige hygiejne.
 
Sidst men ikke mindst sørger Læger uden Grænser for etablering af sikre og rene vand- og sanitetsforhold.