Florent Vergnes
En patient med COVID-19 på hospitalet i Raqqa.

Syrien

Årevis med konflikt har presset sundhedsvæsnet i knæ i det nordlige Syrien. Vi giver medicinsk nødhjælp i området og støtter sundhedsklinikker og hospitaler. Vi hjælper også de mennesker, der blev ramt det voldsomme jordskælv i februar 2023.

Hvorfor arbejder vi i Syrien?

  • Væbnet konflikt med mange civile ofre
  • Flygtninge og internt fordrevne
  • Sundhedssystem i frit fald
Florent Vergnes
En patient med COVID-19 på hospitalet i Raqqa.

Krigen i Syrien

Kom med til Syrien og se krigens grusomme ansigt i bare én dag.

Afspil video

Krigen i Syrien – hvorfor har Syrien brug for hjælp?

I begyndelsen af 2011 blev en række demonstrationer i Syrien begyndelsen på en brutal krig, der nu – mere end seks år efter – har rodfæstet sig i landet. 

Konflikten i Syrien er kompleks og har haft enorme konsekvenser for landets indbyggere.

De humanitære konsekvenser af krigen i Syrien er rystende.

Millioner af mennesker er flygtet ud af Syrien eller lever som fordrevne i deres eget land, og der er akut behov for medicinsk hjælp i et land, hvor sundhedssystemet er brudt sammen.

Syrien var før krigen et relativt velfungerende land med et udbygget sundhedssystem, men i dag er selv den mest basale medicinske hjælp en mangelvare. 

Mange hospitaler og sundhedsklinikker er blevet bombet, og der mangler medicin og andre forsyninger.

Når hospitaler bliver deciderede mål under borgerkrigen i Syrien, vælger det medicinske personale til sidst at flygte.

Adgangen til lægehjælp for den syriske befolkning er meget begrænset – og mennesker bliver drevet på flugt.

Amanda Godballe
  • jordemoder for Læger uden Grænser. Udsendt til Syrien i 2012.

Kvinden var gravid med tvillinger. Selvom hun kun var seks måneder henne, var fødslen gået i gang. På hospitalet var der intet udstyr eller medicin til at behandle for tidligt fødte. De to piger blev født hurtigt og vejede omkring 1200 gram.

Den ene overlevede kun en halv time, mens den anden blev stabiliseret nogenlunde med iltmaske, mens en radiator holdt hende varm. Herefter blev den nyfødte og moren kørt til grænsen i en af vores ambulancer. Jeg holdt det lille spædbarn i bilen, og det var også mig, der rakte hende over pigtrådshegnet til lægerne. Pigen fik den rette behandling og overlevede.

Fanget i belejrede områder i Syrien

Hundredtusindvis af mennesker i Syrien er fanget i områder under belejring af enten det syriske styre eller oprørsgrupper – for eksempel ved Syriens hovedstad, Damaskus.

Der er ingen vej ud eller ind. Belejring bliver brugt som et våben under krigen i Syrien.

Det er yderst vanskeligt for os og andre nødhjælpsorganisationer at fragte medicinsk nødhjælp ind i flere af de belejrede områder, hvor vi støtter felthospitaler og klinikker.

Når en international konvoj med nødhjælp en sjælden gang får lov til at komme forbi checkpoints, bliver vigtigt medicinsk udstyr, antibiotika og mad til behandling af underernæring ofte fjernet fra lasten.

Derfor er der meget begrænset adgang til lægehjælp i disse områder.

Konflikten i Syrien er en humanitær katastrofe

  • 6.6 millioner flygtninge fra Syrien
  • 6,7 millioner internt fordrevne
  • 13,4 millioner mennesker har behov for humanitær hjælp i Syrien

Kilde: UNHCR

Der bliver næsten aldrig givet tilladelse til, at alvorligt syge patienter kan blive evakueret til et hospital uden for det belejrede område for at få hjælp, og situationen er kritisk for indbyggere i Syriens belejrede områder.

Rædslerne fortsætter med stort set uformindsket styrke i mange belejrede områder under den langvarige konflikt i Syrien.

Civile er sultet ihjel på grund af den vedvarende blokering af medicinsk nødhjælp og mad.

I de fleste belejrede områder i Syrien er der kun få læger tilbage – nogle steder slet ingen. Flere er flygtet for deres liv, mens andre er blevet dræbt under bombeangreb eller beskydninger.

Florent Vergnes
En patient med COVID-19 på hospitalet i Raqqa.

Når bomberne falder

Sådan behandler vi mange sårede på samme tid i en krigszone.

Afspil video

Et folkefærd på flugt

Flere end seks millioner mennesker er flygtninge fra Syrien – størstedelen er flygtet til nabolande som Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak.

De mange flygtninge fra Syrien lægger et stort pres på Syriens nabolande. I Libanon udgør flygtninge fra Syrien omkring en fjerdedel af befolkningen.

Syriens nabolande har nu mere eller mindre lukket grænserne for flygtninge fra Syrien, og det er derfor meget svært at slippe ud af det krigshærgede land.

Det anslås, at flere end seks millioner mennesker lever som internt fordrevne i Syrien.

Der er ingen tegn på, at volden er ved at aftage under konflikten i Syrien. Efter mere end syv års krig er Syrien forvandlet til en slagmark af ødelagte bygninger.

Konstante angreb er en del af hverdagen. Og ingen bliver skånet – heller ikke hospitaler og civile.

Udover at mange kæmper med de skader, som krigen i Syrien forårsager, så kræver underernæring og helt almindelige sygdomme stadig flere menneskeliv.

Den syriske befolkning har et akut behov for helt basal lægehjælp.

Sådan hjælper vi i Syrien

Med så omfattende en humanitær katastrofe som i Syrien er der massivt behov for en medicinsk nødhjælpsorganisation som Læger uden Grænser.

Men vores arbejde under krigen i Syrien er desværre begrænset af krigens omfang.

Vi begyndte at redde liv i Syrien i 2012, men undervejs har vi flere gange måtte ændre arbejdsgange, da krigens stridende parter ikke respekterer vores arbejde.

Så mange hjælper vi i Syrien (2022)

  • 1.017.900 ambulante konsultationer
  • 102.900 vaccinationer
  • 29.400 indlæggelser
  • 13.900 fødsler (inklusiv 3.230 kejsersnit)
  • 10.700 individuelle psykologkonsultationer
  • 7.700 operationer
  • 185.310.000 liter rent vand uddelt
  • 33.500 familier modtaget nødhjælpspakker

Hospitaler er ifølge Genève-konventionerne et neutralt og sikkert sted, hvor patienter og ansatte er beskyttet – men disse regler bliver overtrådt hver uge under konflikten i Syrien.

Selvom vores arbejde er begrænset i forhold til omfanget af krigen i Syrien, redder vi fortsat tusindvis af liv hvert år.

Cheme Andersen
  • læge for Læger uden Grænser. Udsendt til Syrien i 2012.

Det var farligt at komme ind i Syrien, for man kunne blive beskudt eller anholdt, men opgaven lød på, at jeg sammen med en logistiker skulle oprette en operationsstue til patienter med livstruende skader, der skulle opereres akut.

Det område, vi befandt os i, lå mellem nogle små spredte landsbyer, og der faldt ofte bomber, så det sikreste sted for os at være var i den her klippehule, hvor vi kunne tage imod patienter og opsætte et mindre felthospital med en enkelt operationsstue.

Vi driver hospitaler i den nordlige del af Syrien og støtter en række sundhedsklinikker og felthospitaler. Se her, hvordan vi indsamler vidnesbyrd under konflikten.

Når vi støtter et hospital eller en klinik i Syrien, betyder det, at vi ikke selv har ansatte på stedet.

I stedet støtter vi ved at levere for eksempel medicin til de lokale syriske læger, sørge for brændstof til hospitalets generatorer, sende penge til genopbygning efter et bombeangreb og yde teknisk medicinsk rådgivning – for eksempel i kirurgisk behandling af krigsskader.

Vi betaler også i nogle tilfælde en grundløn til hospitalets ansatte, så de kan koncentrere sig om at redde liv.

Med livet som indsats i Syrien

Vi har gentagne gange forsøgt at få tilladelse fra præsident Bashar al-Assads styre til at arbejde i de områder, som styret kontrollerer. Men uden held.

Det betyder, at vi kun har tilladelse til at arbejde i de oprørskontrollerede områder.

Da Syriens styre har erklæret det ulovligt at yde medicinsk hjælp til oppositionen, er det med livet som indsats at arbejde i disse områder.

I de oprørskontrollerede dele af Syrien er vi en af de få organisationer, der yder medicinsk nødhjælp.

Ronald van Beest
  • dansk logistiker for Læger uden Grænser. Udsendt til Syrien

Mens jeg var på et hospital, som jeg stod for vedligeholdelsen af, kom der omkring 40 bevæbnede mænd. De omringede hospitalet og os. Situationen var meget anspændt i et par timer, før det kom frem, at de var kommet, fordi de havde hørt, at vi var ved at evakuere hospitalet og udskrive patienter og overføre de patienter, der ikke kunne udskrives.

Blandt patienterne var en af deres ledere, og de var bange for, at vi ville udlevere lederen. De sænkede våbnene, da de fandt ud af, at vi ikke gør den slags. De endte faktisk med at hjælpe os med at blive evakueret fra hospitalet, som egentlig bare var en nedlagt hønsefarm.

Flere af de felthospitaler og klinikker, som vi støtter i Syrien, er tvunget til at operere i al hemmelighed af frygt for at blive et mål.

Vi kan heller ikke hjælpe den syriske befolkning og redde liv i de områder, der er kontrolleret af Islamisk Stat (IS). Her er vores ansatte ikke fredet af IS fra at blive et mål i krigen, og derfor er arbejdet for farligt.

I Syriens nabolande Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak, hvor der er mange flygtninge fra Syrien, er vi til stede.

Her behandler vi blandt andet ofre for borgerkrigen i Syrien. Vi hjælper også de mange flygtninge fra Syrien flere steder i Europa.

Nødhjælp under angreb i konflikten i Syrien

Vi bruger meget tid på at at mødes med de stridende parter i krige og konflikter over hele verden for at slå fast, hvem vi er, og hvordan vi arbejder.

Vi er ikke en part i konflikten i Syrien – vi holder ikke med nogen, men vi behandler patienter uanset hvem de er, eller hvilken side de kæmper på.

Forhandlingerne er blevet mere krævende, fordi der er i dag er mange forskellige aktører i krige og konflikter som eksempelvis i Syrien.

Vi oplever, at krigens regler, der beskytter hospitaler og civile, ikke bliver overholdt i Syrien. Her har vi været vidne til en lang række hospitalsangreb.

I 2016 blev 32 af de hospitaler og klinikker, som vi støtter i Syrien, udsat for luftangreb.

Mange syriske sundhedsansatte, som arbejdede på disse felthospitaler/klinikker, er enten blevet dræbt eller såret under luftangrebene. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Nogle bygninger blev bombet flere gange – de såkaldte ”double tap”-angreb:

'Double tap'-angreb er udbredte under konflikten i Syrien

Hvor ligger Syrien?

Syrien er et land i Mellemøsten, der ligger i den østlige ende af Middelhavet. Syriens nabolande er Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd. Libanon mod vest og Israel mod sydvest. 

Læs mere

Cæcilie i Syrien: Pandemien var så slem, at folk blev bange for hospitalet

Cæcilie i Syrien: “Jeg har aldrig set så smadret en by”

Danske Tina: “Det går aldrig som planlagt i Syrien”

Kvinder og børn mister livet i Al Hol

Det er vanvittigt – borgerkrigen i Syrien har varet i 10 år

På flugt i Idlib: Endnu en hård vinter i et hullet telt

COVID-19 spreder sig i det nordvestlige Syrien: ”Hvis jeg bliver hjemme, sulter min familie”

Tidobling af COVID-19-smittede i det nordvestlige Syrien

I Syrien kan coronavirus blive katastrofal

Idlib: Vi sender mere hjælp til børn og voksne

En tragisk dag i Idlib i Syrien

Angreb i Idlib: “En krise for menneskeligheden”

“Der er ikke sikkert nogen steder mere i Syrien”

Vores læge i Syrien: Børn sidder i sneen og fryser

Nye kampe i Syrien: Vi risikerer en menneskelig katastrofe

Syrien

Syrien

Indbyggere: 23,2 mio.

Forventet levealder m/k: 69/76 år

Børnedødelighed: 22 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

Medarbejdere i 2022: 765

Læger uden Grænser arbejdede første gang i Syrien i 2009.

Kilder: Læger uden Grænser og WHO