Multimedie

 

Mit liv med hiv. Brisco fortæller.

Jeg bor i landsbyen Chilembwe i Malawi sammen med min bedstemor. Min mor og far døde, da jeg var lille. Ingen har nogensinde fortalt mig, hvad de døde af, og jeg har aldrig spurgt. Jeg kan ikke huske min mor. Jeg var så lille, at jeg ikke kunne gå endnu. Min far døde, da jeg var seks. Nu sørger min bedstemor for mig. Hun er meget vigtig for mig. Derfor er mit første billede af hende  

---

Jeg bor i landsbyen Chilembwe i Malawi sammen med min bedstemor. Min mor og far døde, da jeg var lille. Ingen har nogensinde fortalt mig, hvad de døde af, og jeg har aldrig spurgt. Jeg kan ikke huske min mor. Jeg var så lille, at jeg ikke kunne gå endnu. Min far døde, da jeg var seks. Nu sørger min bedstemor for mig. Hun er meget vigtig for mig. Derfor er mit første billede af hende.

Sidste år blev jeg meget syg. Det var svært bare at spise. Jeg blev nødt til at holde op med at gå i skole i næsten et år, fordi jeg ikke kunne stå ud af sengen. Dette billede viser den måtte, jeg lå på. Et år er lang tid! Min søster hjalp mig meget. Sommetider sagde hun: "Brisco, vågn op, stå op af sengen og kom med udenfor og få frisk luft."

En dag, da jeg lå i sengen, kom min bedstemor ind til mig. Hun fortalte mig, at min søster lige var død. Jeg ved ikke, hvad hun døde af. Jeg følte mig meget trist og ensom. Sidste år døde en masse mennesker i min landsby af aids. Det var den værste tid i mit liv.

En dag kom min bror og sagde, at han ville følge mig på hospitalet. Jeg vidste ikke, hvordan vi skulle komme dertil, fordi hospitalet er meget langt væk, og jeg var for svag til at gå. Min bror sagde, jeg ikke skulle bekymre mig. Så kørte han mig til hospitalet på sin cykel. Dér gav lægen mig ARV-behandling. Nu har jeg taget medicin i et år, og jeg har det godt.

Hver anden måned går jeg til hospitalet for at få min medicin. Jeg går fire timer frem og tilbage. Min bedstemor går altid med mig. Hun har et godt helbred. Siden jeg er kommet i ARV-behandling, er mit liv blevet bedre.

Jeg er tilbage i skole. Jeg kan arbejde i haven igen, hvor jeg plukker frugt og ordner grøntsager. Jeg kan også spille fodbold med mine venner. Det er mit yndlingsspil, og jeg er den bedste spiller.

Jeg kan godt li´ det her sted. Efter skole sidder jeg på de sten sammen med mine venner. Vi snakker om alt muligt. Nogle gange snakker vi også om hiv. Mine venner siger, at deres forældre ikke vil testes for hiv, fordi de er bange for at vide, at de er smittede.

I min landsby dyrker vi søde kartofler, mango, avocado og andre frugter. Jeg kan godt li´ det her træ, fordi det giver mig frugt, når jeg er sulten. I tørtiden har træet ikke noget frugt. Når vi ikke har mad nok, går vi i seng uden at have spist. Hver måned får jeg noget mel af Læger uden Grænser.

Her er mine tre venner. Jeg sidder på stenene med dem. De kan godt li´ at slås og lader som om, de kan karate. Jeg kan ikke li´ at slås. Min bedstemor siger, at det ikke er godt at slås. Jeg vil hellere spille fodbold.

De mennesker læser i biblen. Jeg tog billedet, fordi jeg beder meget. Jeg beder Gud om at passe på os og om at give mig energi til endnu en dag. Jeg beder også om at få mad nok hver dag. Jeg drømmer om at blive præst.

Hiv og aids i Malawi

Andre hiv-fortællinger:
Denise, familieforsørger
Lewis, skolelærer
Siama, aktivist

Andre hiv-fortællinger Denise fra DR Congo

Læger uden Grænsers tema om hiv og aids