Medecins Sans Frontieres - Læger uden GrænserMedecins Sans Frontieres - Læger uden Grænser
 
NyhedsartiklerPressemeddelelserArtikler om udsendteInterviewDebatRejsebreveBlogsMultimedie
Arkiv
RapporterJournalenMedicinsk leksikon

Månedligt nyhedsbrev

Dagligt nyhedsbrev


Her arbejder vi

Til forside   Tip en ven   Print  



Bookmark and Share

Multimedie

 

Stort behov for hjælp til flygtninge i Pakistan


I Mardan-lejren i Pakistan, er mange flygtninge traumatiserede og har behov for hjælp og pleje. Det fortæller kommunikationsmedarbejder i Læger Uden Grænser i Sverige, Malin Lager, der netop er vendt hjem efter to uger i lejren. Se hendes billeder fra lejren.
19. jun 2009 09:09

Mardan-lejren 100 km nord for Pakistans hovedstad Islamabad.
Mardan-lejren 100 km nord for Pakistans hovedstad Islamabad. 
Foto: © Malin Lager
I begyndelsen af maj angreb pakistansk militær Taleban i Swat-dalen i det nordvestlige Pakistan. Mindst to millioner mennesker er siden flygtet fra kampene og har søgt tilflugt i en af de midlertidige lejre, der er oprettet 100 kilometer nordvest for hovedstaden Islamabad.

 

”I begyndelsen var der mange, der ikke kunne komme ud af krigszonen på grund af udgangsforbudet og den generelle usikkerhed i området. Senere blev udgangsforbuddet ophævet, og siden da er flere og flere mennesker kommet til flygtningelejrene. Det betyder, at selv om kampene er aftaget, er behovet for hjælp til flygtningene stadig stort", fortæller Malin Lager.

 

Lang vandretur i ekstrem varme
”Mange af flygtningene er svært traumatiserede”, fortsætter hun. ”De har været vidne til, at deres familiemedlemmer er blevet dræbt i bombeangreb. Mange har vandret i ekstrem varme i flere dage for at komme i sikkerhed.”

 

”Mange er i dårlig stand psykisk. Mange har også fysiske symptomer som f.eks. smerter i hoved, mave eller ben og mange er dehydrerede. Nu nærmer regntiden sig også, hvilket betyder, at risikoen for kolera og malaria er stigende.”

 

Pleje døgnet rundt
En stor del af Læger Uden Grænser arbejde foregår i Mardan-lejren syd for Swat-dalen, hvor vi hjælper med behandling, rent vand, telte og latriner. På et sundhedscenter, som er placeret i et gammelt pakhus, kan flygtningene få basal pleje døgnet rundt. De mere komplicerede sager bliver henvist til distriktshospitalet.

 

Medarbejderne vender tilbage
Læger Uden Grænser har tidligere arbejdet i Swat-dalen. Da konflikten mellem Taliban og regeringsstyrker optrappedes i midten af maj blev Læger uden Grænser tvunget til at forlade området. Blandt de nationalt ansatte i Mardan-lejren er flere læger, der tidligere har arbejdet for Læger Uden Grænser på hospitalet i Swat-dalen - og som siden hen selv var nødt til at flygte.

 

”Engagementet hos de nationalt ansatte er utroligt. Nogle af lægerne havde vandret i flere dage over et bjergpas for at undslippe kampene. Da de ankom til lejren, ville de i gang med at arbejde for Læger Uden Grænser igen. Det føles som bevis på, at vores arbejde virkelig gør en forskel", siger Malin.

 

Se Malins billeder fra Mardan-lejren her

 

/ss

 

 

Pakistan

Indbyggere: 176,9 mio.

Forventet levealder: 63 år

Børnedødelighed: 89 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år

MSF medarbejdere i 2009: 819

MSF har arbejdet i Pakistan siden 1988

Kilder: MSF og WHO
Mere




Læs mere om flygtninge og internt fordrevne
Tema
 
 

Læger uden Grænser (MSF)   Kristianiagade 8   DK-2100 København Ø   Tel:+45 39 77 56 00   E-mail: info@msf.dk   MSF på Facebook   Giro: 008 1000 Bank: 4190-0081000