Jordskælv i Haiti
Haiti blev den 12. januar i år ramt af et kraftigt jordskælv. Læger uden Grænsers hold, der allerede arbejdede i Haiti, gik øjeblikkeligt i gang med at behandle de tilskadekomne. Der er siden sendt store mængder nødhjælp og flere hundrede nødhjælpsarbejdere. I alt er flere end 20.000 patienter blevet behandlet siden jordskælvet.
Overlevende fra massakre har brug for hjælp (2:42)
I slutningen af oktober brød der kampe ud mellem grupper i Equateur provinsen i det nordvestlige DR Congo. En undersøgelse har efterfølgende vist, at flere end 2.000 mistede livet i kampene, og omkring 100.000 er flygtet til nabolandet Congo Brazzaville. I alt er flere end 500.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjem.
Hmong-flygtninge tvangshjemsendt til Laos (4:54)
I slutningen af december 2009 tvangshjemsendte den thailandske regering 4.000 hmong-flygtninge til nabolandet Laos. Tidligere på året måtte Læger uden Grænser efter
pres fra den thailandske regering forlade Huai Nam Khao flygtningelejren, hvor hmong-flygtningene har været interneret. Hmong-flygtningene risikerer forfølgelse i hjemlandet, på grund af deres historiske modstand på kommunistregimet under Vietnam-krigen.
Udokumenterede indvandrere i Mayotte (6:19)
I slumområdet Kaweni, i Mayottes hovedstad Mamoudzou, er størstedelen af indbyggerne udokumenterede indvandrere – hovedsageligt fra de andre øer i øgruppen Comorerne. Læger uden Grænser oprettede sidste år en lægeklinik og mobile klinikker målrettet denne gruppe, der på grund af deres manglende status ikke kan få gratis lægehjælp.
Sundhedssektoren lider stadig et år efter krigen i Gaza (8:35)
Gazastriben lider her et år efter stadig under den måned lange israelske militære offensiv. Flere end 5.000 blev såret og 1.300 mennesker mistede livet. I dag lider mange stadig under følgerne af krigen samt den fortsatte embargo. Mange, særligt børn, mærker de psykologiske eftervirkninger af krigen.
/ss
Seneste artikler om primær sundhed | |
| Gratis medicinsk behandling til alle | |
| Videohilsen Sidsel | |
| En kvinde der kan skabe orden i kaos | |
| Titel | |
| Administrator til Sydsudan | |
| Flere | |