![]() "Jeg blev meget imponeret over, at de gjorde det, de gjorde. Jeg gik bare og reparerede biler," siger Palle Mortensen om sit første møde med to udsendte fra Læger uden Grænser for 30 år siden.Foto: © Christian Nørgaard/MSF |
Han får blandt andet ansvar for at træne det logistiske personale og sørge for forsyninger af udstyr og medicin til byen Øst Imi, der er base for Læger uden Grænsers arbejde i landets Somaliregion.
Den tyndt befolkede østlige region er også Etiopiens mindst udviklede område og er præget af stor fødevareusikkerhed og tilbagevendende konflikter mellem oprørere og regeringen. Der er én offentligt ansat læge per knap 80.000 mennesker i regionen, hvor tuberkulose, hud- og øjensygdomme og vandbårne sygdomme som diarré er udbredt som følge af befolkningens ringe leveforhold.
Læger uden Grænser driver to sundhedscentre med tilhørende fødeklinik og skadestue i byerne Øst Imi og Vest Imi og opsøger patienter i regionen igennem mobile klinikker.
Det er første gang, Palle Mortensen rejser ud med Læger uden Grænser. Han er oprindeligt udlært automekaniker, men har i de seneste 23 år drevet et økologisk gartneri ved Søndersø på Nordfyn.
Som ung boede han i fire år i Botswana, hvor han ledte og underviste på et autoværksted, der samtidig fungerede som en teknisk skole.
”Der mødte jeg i 1980 to sygeplejersker, der arbejdede for Læger uden Grænser, og jeg blev meget imponeret over, at de gjorde det, de gjorde. Jeg gik bare og reparerede biler. Da jeg fik muligheden for at rejse ud igen, stod det klart for mig, at jeg skulle arbejde humanitært og gøre lidt nytte,” fortæller Palle Mortensen.
Læger uden Grænser har arbejdet i Etiopien siden 1984.
/cn
Bliv udsendt med Læger uden Grænser
Etiopien
Indbyggere: 80,7 mio. Forventet levealder: 58 år Børnedødelighed: 109 ud af 1.000 børn dør, før de fylder fem år MSF medarbejdere i 2009: 589 MSF har arbejdet i Etiopien siden 1984 Kilder: MSF og WHO |
| Mere |