processen

Fra du får ideen, til du bliver udsendt, ligger lang tids forberedelse. Her kan du læse om, hvilke prøver og forberedelser en førstegangsudsending skal igennem.


1. Hjemmesiden

Brug hjemmesiden til at finde ud af, om arbejdet med Læger uden Grænser er noget for dig. Lever du op til de faglige krav? Hvad med de personlige krav? Kan du stå inde for Læger uden Grænsers værdigrundlag? Hvad siger familien?

2. Informationsmøde

Kom til informationsmødet og hør nærmere om arbejdet som udsendt. Informationsmøderne bliver afholdt af tidligere udsendte, der fortæller om deres erfaringer og svarer på spørgsmål.

3. Ansøgning

Hvis du lever op til optagelseskravene, kan du ansøge om at blive udsendt.

4. Interview og optagelsesdag

Hvis vi vurderer, at du lever op til kravene, vil du blive inviteret til en optagelsesdag. Her vil du blive interviewet og deltage i en række øvelser. På baggrund af optagelsesdagen afgør vi, om du kan blive udsendt.

5. Forberedelseskursus

Efter du er blevet optaget, skal du på forberedelseskursus. Her skal du sammen med andre førstegangsudsendte lære om sikkerhed, livet i projektet, kommunikation og specifikke emner knyttet til dit fag.

6. Første udsendelse

Efter du har været på forberedelseskursus, går vi i gang med at finde et projekt, der passer til dig – når det er fundet, bliver du sendt ud.
 

7. Hjemkomst

Alle, der kommer hjem fra udsendelser, skal tale med en psykolog for at sikre, at man får bearbejdet sine oplevelser fra udsendelse. Derudover kommer du til at indgå i et netværk af tidligere udsendte, og vi opfordrer dig til at holde foredrag om dine oplevelser.

informationsmøder

Du kan høre mere om livet som udsendt med Læger uden Grænser på et af vores informationsmøder.